x
David Lynch: Crazy Clown Time

David Lynch
Crazy Clown Time

David Lynch: Crazy Clown Time

GAFFA

Album / Sunday Best
Udgivelse D. 07.11.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Er man fortrolig med Lynchs produktion som instruktør – fra den uovertrufne tv-føljeton Twin Peaks (første sæson!) til den mildest talt forvirrende Inland Empire fra 2006 – er det vanskeligt ikke at skrue forventningerne i vejret i forbindelse med den i dag 65-årige herres første soloalbum.

Ikke fordi en original instruktør nødvendigvis er en interessant pladekunstner, bevares, men Lynchs univers er bare i så udpræget grad sit eget – obskurt, foruroligende og mareridtsagtigt – og italienske Angelo Badalamentis efterhånden uundværlige underlægningsmusik gennem hele oeuvret i øvrigt en central medspiller, at man med rette kan forvente noget inspireret fra dén kant, også i auditiv henseende.

Nuvel, forventningerne indfries på et album, som veksler mellem mere elektroniske, ambiente indslag (Good Day Today) og en – mere vellykket – dyster rockmusik, som med sin twang og rumklang leder tanken hen på dele af lydsporet til netop Twin Peaks. Lynch er ikke nogen stor sanger, men den aparte vokalpræstation bidrager sådan set bare til uhyggen og det lurende ubehag, som når han messer en opremsning af eksempler på Strange And Unproductive Thinking eller hvisker sig igennem Speed Roadster.

Det er ikke den åbenbaring af et album, som denne signatur må tage sig selv i at have håbet på; omvendt er det netop den forventeligt vanvittige klovnetime, idet tankerne sendes tilbage til Dennis Hoppers karakter i Blue Velvet, som gennemgående nynner Roy Orbisons In Dreams – "A candy-coloured clown they call the sandman tiptoes through my room every night" – så det lyder som en trussel snarere end en trøst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA