x
The Waterboys: An Appointment With Mr. Yeats

The Waterboys
An Appointment With Mr. Yeats

The Waterboys: An Appointment With Mr. Yeats

GAFFA

Album / Proper Records
Udgivelse D. 19.09.2011
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er ikke helt ufarligt at sætte musik til i forvejen eksisterende digte eller poesi af afdøde kunstnere. Både musik og tekst skal harmonere, uden at digtet mister sin betydning eller rytme. At Mike Scotts mission om at fortolke en række digte af den irske digter William Butler Yeats lykkes et godt stykke hen ad vejen på An Appointment With Mr. Yeats, skyldes især, at idéen har været i støbeskeen i mere end 20 år, og at det ikke er første gang, der prøves kræfter med Yeats.

Den vigtigste faktor for, at projektet ikke kuldsejler, er Mike Scotts formidable evne til at komme dramaet ind i sangen, og måden han smager på ordene. Song Of Wandering Aengus, Let The Earth Bear Witness og The Faery's Last Song er storladne højdepunkter, der får Scotts poetiske frieri til Yeats til at lette. Sange, der er et vidnesbyrd om, hvorfor The Waterboys This Is The Sea er en ubetinget klassiker. Mindre heldige er den lidt rodede News For The Delphic Oracle og The Lake Isle Of Innisfree med lidt for meget røvballeblues. Trods det er The Waterboys' aftale med Yeats et besøg værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA