x
Jens Lekman: Koncerthuset, Studie 2, København

Jens Lekman, Koncerthuset, Studie 2, København

Jens Lekman: Koncerthuset, Studie 2, København

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Arkivfoto

Jens Lekman er en sangskriver med en større flair for den gode fortælling end din gennemsnits "følsomme-mand-med-en-guitar". Dertil kan man så lægge det efterhånden så velbeskrevne, svenske pop-øre, og tilbage står du med en helt igennem fornøjelig musikalsk oplevelse, toppet op med en charmerende Lekman, som aftenen igennem ikke er bleg for at lade sjove kommentarer og små anekdoter falde.

Jens Lekmans eneste følgeskab på scenen denne aften er amerikaneren Edison Rodgers, som nok minder mistænkeligt meget om julemanden, men som gør det ganske fremragende på trommer og kor, imens Lekman behersker sin guitar. Han har selvfølgelig også en sequencer med, men mere om den senere.

Først er det værd at bemærke, at sætlisten byder en glædelig rundtur rundt i bagkataloget. "I Saw Her at the Anti-War Demonstration" ligger tidligt i sættet, og bliver snart fulgt op af den livlige "A Sweet Summer's Night on Hammer Hill", hvor Lekman forsøger at piske lidt liv ind i en noget tilbageholdende sal, med sangens karakteristiske "bomba-bomba" omkvæd.

Siddepladser, de meget pæne omgivelser og det faktum, at det er mandag aften, sætter en vis dæmper på publikum, som dog af den grund alligevel ikke kan klandres for at være sløve, specielt ikke når det kommer til at sende klapsalver af sted imod den lille svensker.

Vi får også smagsprøver fra den aktuelle ep, med den skizofrene "An Argument With Myself" og den charmerende skildring af mødet imellem den skandinaviske velfærdsmodel og Kirsten Dunst, "Waiting for Kirsten".  

I hovedsættet bliver der også plads til "Black Cab", et nummer som har opnået den (tvivlsomme) ære at blive kanoniseret som en af de 500 bedste sange, der er lavet de sidste 30 år, af et stort amerikansk musiksite, som man vist nok ikke skal synes så godt om længere. Endelig bliver der også plads til at lufte sequenceren, med en forrygende udgave af publikumsfavoritten "The Opposite of Hallelujah", som desuden byder på både konfetti og en stordansende Jens Lekman. Fra "Night Falls Over Kortedala", som nok er Jens Lekmans mest sammenhængende udspil, får vi også hyldesten til både den lykkelige og ulykkelige kærlighed, "Sipping on the Sweet Water". Til allersidst kobler Lekman sin guitar fra og træder væk fra mikrofonen og helt ud på scenekanten, hvorfra et tryllebundet publikum modtager en virkelig smuk version af "Shirin" .

Under "Opposite of Hallelujah" har Lekman smidt et sample af The Chairman of the Board-nummeret "Give Me Just a Litlle More Time" ind. En bøn, man kunne have lyst til at gentage, da den times tid, vi får i selskab med Lekman, virker som alt for kort. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA