x
Lou Reed og Metallica: Lulu

Lou Reed og Metallica
Lulu

Lou Reed og Metallica: Lulu

GAFFA

Album / Vertigo / Universal
Udgivelse D. 31.10.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Man kan vist roligt kalde nærværende album et af årets mere imødesete, og også et værk som på forhånd er dømt til at dele vandene mellem hardcore-fans af Metallica, som hellere ville være foruden avantgarderock-pioneren Reeds mellemkomst, og på den anden side Reed-puritanere – whatever that is – som hellere havde set et "regulært" album med Lou. Selv kalder Reed værket det bedste, han nogensinde har lavet. Så langt vil denne signatur slet ikke gå, men når det er sagt skal det straks tilføjes, at de tilsyneladende så umage makkere faktisk klæder hinanden rigtig godt, formentlig ikke mindst fordi de her har et glimrende materiale at mødes i og om.

Den store synergieffekt udebliver dog, og har man som undertegnede et mere fortroligt og varmt forhold til Reeds oeuvre end til Metallicas ditto, er det vanskeligt ikke at høre Lulu som Lou Reed med et fandens tight og ganske vist navnkundigt backingband – men netop et backingband, selvom også James Hetfield har vokale passager over hele albummet. Men det er, like it or not, Reed, som løfter pladen til den stærke og vedkommende samling, den vitterligt er.

Det konceptuelle værk er baseret på Frank Wededkinds tidlige 1900-tals-spil om danserinden Lulus totale menneskelige deroute, og netop pladens dejligt dekadente og sorte tekster er årgangs-Reed; på én gang noget nyt og samtidig umiskendeligt Onkel Lou: "If I could I'd give you a rope / Your love means zero to me / I'm a passionateless wave upon the sea". Stærke sager – med eller uden Metallica.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA