x
Birk Storm, Drott & Marsk og Ekkoego: Studenterhus Aarhus

Birk Storm, Drott & Marsk og Ekkoego, Studenterhus Aarhus

Birk Storm, Drott & Marsk og Ekkoego: Studenterhus Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

En række musikorganisationer har med sangskriverorganisationen Koda som primus motor stået bag de såkaldte Spil Dansk Dage siden 2001 – dage med særlig fokus på dansk musik, både live og i medierne, ikke mindst radiostationerne. Spil Dansk Dagen falder sidste torsdag i oktober.

Torsdag den 27. oktober var det så atter Spil Dansk Dag, og ud af de mange, mange arrangementer landet over valgte GAFFA at fokusere på det, Studenterhus Aarhus havde at tilbyde – blandt andet fordi det var tre kunstnere, som GAFFA ikke har anmeldt live for nylig. Næmere betegnet Ekkoego, Drott & Marsk og Birk Storm. To grupper mellem pop, rock og singer-songwriter-traditionen og en elektropopkunstner.

Ekkoego ****

Ekkoego fra Aarhus viste sig at være et behageligt bekendtskab. Gruppen spillede en slags småpunket poprock med dansksprogede tekster og meget melodiske sange. Forsanger Mikkel Kruhøffer havde en stærk, forholdsvis lys og ekspressiv vokal, og den ene af de to guitarister leverede et solidt korarbejde, som fungerede fint til de iørefaldende omkvæd. Sangene blev ofte leveret i et pænt højt tempo med en forkærlighed for vuggende taktarter, med solid håndværksmæssig kunnen og masser af energi, blandt andet gennem hårde slag på gulvtammer fra både trommeslager Andreas Boesig og Mikkel Kruhøffer.

Sangen "Selv Satan" bød på en inciterende tempoforøgelse i andet vers, mens "Petitesser" rummede en kort, effektfuld pause hen mod slutningen. Musikalsk tænkte jeg "en indie-udgave af Johnny Deluxe" – det er ikke ondt ment! Eneste indvending er, at det var lidt svært at opfatte, hvad Mikkel Kruhøffer sang. Man fik det indtryk, at teksterne var mere end bare hjerte-smerte-lyrik – blandt andet gennem sangtitler som "De Ta'r Dig", "Dit Cirkus og Vi To" og "Selv Satan", men jeg fangede ikke mange af guldkornene. Ekkoego og Mikkel Kruhøffer bør nok arbejde lidt mere med vokalens placering i lydbilledet, hvis pointerne ikke skal gå hen over hovedet på lytteren. Alt i alt dog gav Ekkoego dog et lovende indtryk.

Drott & Marsk ****

Næste band var københavnske Drott & Marsk, der ligesom Ekkoego byder på dansksproget rock, dog med et mere afdæmpet og singer-songwriter-påvirket udtryk – og i øvrigt udgav sidste års debut-ep "Det Sejler Sikkert" på kassettebånd. Centralt i lydbilledet står samspillet mellem sanger Bjarke Helmøs (eks-Sidste Ambulance) akustiske, akkordspillende rytmeguitar og Mikkel Dørigs elektriske lead-guitar, der spiller enkle, men meget stemningsfulde og melodiske figurer. Bjarke Helmø har også en fin, forholdsvis lys stemme. Sangene er lidt mere afdæmpede end Ekkoegos og ofte med en melankolsk tone, men stadig med sans for det melodiske.

Også her havde jeg dog visse problemer med at opfange de vokalmæssige guldkorn, som også i dette tilfælde syntes at række langt videre end poprockens mest almindelige floksler. Jeg fattede dog, at sangen "Jeg Kendte Dig Med Sol I Ansigtet" handlede om et forhold, der var gået fra magi til kedelig hverdag – selvom jeg i første omgang troede, at den hed "Jeg Kendte Dig Med Sod I Ansigtet", hvilket unægtelig giver nogle andre associationer. Endnu en fin koncert fra et orkester med masser af potentiale.

Birk Storm ****

Efter to gange dansksproget pop-rock med singer-songwriter-tendenser var der ganske andre musikalske boller på scenen, da den tidligere aarhusianer, nu københavner Birk Storm sluttede aftenen af. Birk Storm stillede op med keyboardspiller, trommeslager og sig selv på sang, elektronik og effekter. Birk Storm leverede en gang effektiv, dansevenlig elektropop med sine meget iørefaldende sange kendetegnet ved fyldig synthbas, særdeles tight og hårdt trommespil og solidt kor ved Anders Bach og engageret vokal ved Birk Storm. Og lidt publikumspleasen i form af uddeling af gratis T-shirts.

Den store sanger er Birk Storm nu ikke i rent teknisk forstand, selvom han fraserer tydeligt. Jeg har tidligere hørt ham synge pivfalsk live, men det er tre år siden, og han er trods alt blevet meget bedre siden dengang. Birk Storm gjorde dog også en dyd ud af nødvendigheden ved ofte at bruge AutoTune og andre vokaleffekter uden at lægge det mindste skjul på det – tværtimod havde han udstyret helt fremme på scenen. Og AutoTune er jo blevet et almindeligt accepteret arbejdsredskab i megen pop, soul og r&b. Det har til tider en kunstnerisk effekt, men fungerer efter min mening bedst i mindre doser. Hos Birk Storm var vokalen efterbehandlet cirka halvdelen af tiden, og det var lige i overkanten efter min smag.

Man kan dog ikke tage fra Birk Storm, at han kan finde ud af at skrive iørefaldende, dansable popsange, og numre som "Some People", "I Don't Care" og "My Girl" sikrede, at Spil Dansk Dagen på Studenterhuset sluttede i feststemning, selvom en del publikummer havde forladt bygningen på dette tidspunkt. Birk Storm udgiver et nyt album næste år, og at dømme efter dette års ep "My Girl" ved han stadig, hvordan man skruer gedigen elektropop sammen.

Samlet set en ganske fin Spil Dansk Dag på Studenterhuset. Ekkoego og Drott & Marsk viste, at der stadig sker noget på den dansksprogede del af den unge rockscene, mens Birk Storm leverede en fest, helt som han formodentlig havde tænkt sig. Vi ses til næste år.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA