Harald Haugaard: Den femte søster

Harald Haugaard
Den femte søster

Harald Haugaard: Den femte søster

GAFFA

CD / Pile House Records Denmark
Udgivelse D. 31.10.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Han har modtaget hele ni Danish Music Awards og er internationalt anerkendt som violinist. Dét til trods for, at Den femte søster blot er hans andet album i eget navn.

Han er internationalt anerkendt, fordi han 1) helt åbenlyst er en virtuos på sit instrument; 2) helt åbenlyst har sans for – med afsæt i den rige danske folkemusiktradition – at skabe nye strømninger i folkemusikken; og 3) helt åbenlyst formår at frigøre folkemusikken fra det strengt nationale udgangspunkt.

Han har tidligere markeret sig som musiker og komponist i hybrid-folk ensemblet DUG, i techno-folk ensemblet Sorten Muld, i fusions-folk ensemblet Serras og senest i succes-duoen Haugaard & Høirup.

Med Den femte søster rammer han endnu engang – som solist (med gæstemusikere som Roger Tallroth, Mattias Peréz, Tapani Varis, Sune Rahbek og Kirstine Elise Pedersen) - hovedet på sømmet. Harald Haugaards materiale er originalt, selv om det tydeligt tager afsæt i den rige danske folkemusiktradition. Det emmer af nordisk melankoli, men forløses innovativt og med opkvikkende ekvilibrisme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA