x
Annisette Koppel: Kulturhuset Pavillonen, Grenå

Annisette Koppel, Kulturhuset Pavillonen, Grenå

Annisette Koppel: Kulturhuset Pavillonen, Grenå

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Efter at have været frontfigur for Savage Rose i intet mindre end imponerende 43 år – i alle former for med- og modgang – er i dag 63-årige Annisette Koppel dette efterår draget på turné under sit eget navn med en trio bestående af svigersønnen Frank Hasselstrøm på trombone og tangenter, den norske trommeslager og slagtøjsspiller Knut Knut Finsrud og Savage Rose-organisten og -harmonikaspilleren Palle Hjorth. Tourpremieren fandt sted onsdag aften i Grenå, hvor Savage Rose flere gange har indledt turnéer – herunder den tour, der fandt sted et halvt år efter medgrundlæggeren og Annisettes mangeårige partner Thomas Koppels alt for tidlige død i 2006.

Annisette havde på forhånd fortalt, at repertoiret på 2011's efterårsturné blandt andet ville bestå af nogle af de dansksprogede sange, Savage Rose turnerede med i ind- og udland i 1970'erne og 1980'erne, blandt andet til palæstinensiske flygtningelejre, hvor musikken gik rent ind trods sprogbarrieren. Sange, som Savage Rose ellers sjældent har fremført det seneste årti, hvor sætlisterne primært har haft fokus på gruppens engelsksprogede numre fra slut-60'erne og start-70'erne og fra 1995 og frem.

Aften skulle da også vise sig at være lutter dansksprogede sange fra 70'erne og 80'erne. Vi begyndte dog med en lille instrumental, cirkusagtig intro. Palle Hjorth lagde ud alene og fik gradvist selskab af Knut Finsrud – forklædt som dværg "trampende" med hænderne på en håndtromme – samt Frank Hasselstrøm på trombone. Scenen lå næsten henlagt i mørke bortset fra spotlys på de tre musikere samt små stjerneassocierende lys på bagtæppet. Smukt og stemningsfuldt.

Herefter trådte Annisette ind på scenen bærende en kuffert og meget atypisk iført sko. Både kuffert og sko blev dog hurtigt lagt væk, men symbolikken var klar: Nu skulle vi ud på en lang, musikalsk rejse.

 

Dansksproget fornøjelse 

Første vokalnummer var "Bella Vita" (fra den anmelderudskældte musical af samme navn fra 1997) med Palle Hjorth på stemningsfuld harmonika og Knut Finsrud på diskrete, men meget tilstedeværende trommer og ditto slagtøj, med masser af fills og synkoperinger. Annisettes stemme var vanen tro smuk, vidtrækkende og let hæs, med tydelig udtale af den danske tekst. Det var en fornøjelse at høre hende synge dansk igen efter de mange år med overvejende engelske ord.

Sangen blev startskuddet til to sæt helt i ånden fra Savage Rose i 70'erne og 80'erne: Dansksprogede numre med en nedbarberet og primært akustisk lineup, med tangentinstrumenter, trommer og naturligvis Annisettes stemme som de primære virkemidler. Vi fik dog både mere rockede sange som "Kom Og Varm Dig" og "Go'Mor'n Go'Mor'n" og mere afdæmpede kompositioner som "Vågner En Tidlig Morgen" og "Den Snehvide Lilje" – sidstnævnte med Palle Hjorth på meget smuk harmonika. Ellers stod han ofte og hamrende i orgelets tangenter med stor virtuositet og alle tegn på opslugthed, mens Frank Hasselstrøm stod for det ofte lidt mere afdæmpede klaver- og keyboardspil, af og til erstattet af ditto trombone, og Knut holdt gryderne simrende med intenst, fantasifuldt og jazzet tromme- og slagtøjsspil.

Tekstmæssigt havde Annisette valgt at nedtone de mest dogmatiske politiske sange fra de yngre år til fordel for mere generelle kompositioner om frihed og kærlighed, og det var en klog disposition, så publikum slap for at få proppet meninger ned i halsen. Der var dog ingen tvivl om hendes støtte til alverdens undertrykte folkeslag, hvilket også kom til udtryk i sange som "Nattergalen Fra Kosova" og ekstranummeret "Palæstinas Sang".

Med en sætliste fokuseret på dansksprogede sange måtte vi undvære de fleste af Savage Roses allermest kendte numre, og vi fik heller ikke "Stjerneskud", et af deres største hits på dansk. "Dødens Triumf"-instrumentalen "Byen Vågner" blev der dog plads til, og den vakte ikke overraskende begejstring.

Den næsten udsolgte sal tog generelt godt imod sangene, som mange formodentlig kunne huske fra deres ungdom – og som har bevaret deres skønhed og relevans. Jeg var også særdeles godt tilfredsstillet rent æstetisk, samtidig med at jeg ikke kunne lade være med at tænke over teksternes indhold og deres gennemgående tro på det bedste i mennesket og tilværelsen, trods krig, ulighed og ufrihed verden over. Så kan man ikke bede om meget mere. Det skulle da lige være nogle nye sange fra Annisette, der ikke har udgivet nyt materiale i fire år, men indtil da kan vi med sindsro nyde disse smukke sange i fulde drag.

Jeg tror også, Thomas Koppel ville have været fuldt tilfreds med den måde, Annisette og hendes tre spillemænd forvalter den musikalske arv på. Godt gået.

 

Annisettes turné fortsætter landet rundt. Se flere datoer og køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA