Tone: Hanging By The Moon

Tone
Hanging By The Moon

Tone: Hanging By The Moon

GAFFA

CD / Uhrlaut/Urlyd
Udgivelse D. 06.11.2011
Anmeldt af
Jesper Buhl

Tones nye album Hanging By The Moon er i høj grad en vokalplade. Ikke at forstå på den måde, at det er en plade med rigtige popsange på, men det er en plade, hvor Tones vokale indslag driver musikken frem kontrasteret af de ofte ret minimale, men kraftfuldt skramlede elektroniske produktioner.

Det er umådelig let at forelske sig i Tones musikalske univers, som har sødme nok til at lokke en indenfor og mørke og farlige omveje nok til, at man har lyst til at blive der. Én ting, som skurrer på den forkerte måde, er Tones ikke altid lige faste greb om engelsk grammatik, eksempelvis da hun på titelnummeret synger "I know this are so scary, so fairy". Der er ikke nogen skam i at få hjælp af en kyndig person!

De sproglige fodfejl er dog kun et mindre irritationsmoment, og med numre som det smukke Words of Silence, det knudrede Skip the Worst og det nærmest hitagtige Beautifugl, er der mange gode grunde til at hænge ud ved månen sammen med Tone.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA