x
Machine Head: Amager Bio, København

Machine Head, Amager Bio, København

Machine Head: Amager Bio, København

Anmeldt af Morten Thornvig | GAFFA

"Bulldozer crushes all" skriger Machine Head-frontmand Robb Flynn nådesløst, da koncerten med det californiske metral-band langsomt lakker mod enden.
Og en ubarmhjertig bulldozer uden bakgear er netop, hvad en udsolgt Amager Bio har været udsat for en ellers så halvkedelig tirsdag aften.

For amerikanske Machine Head er om nogen et symbol på en ustoppelig kraft, der blot fortsætter med at mase på, lige hvor meget modstand, der umiddelbart står foran.

Og det til trods for, at bandet ved deres danske visit de senere år har fået en obskur vane med altid at præsentere en svulmende lineup af diverse bands, før de selv indtager scenen.

Sådan var det også i Amager Bio tirsdag aften, hvor adskillige bands af svingende kvalitet forsøgte at sætte liv i en udsolgt sal, der nikkende ventede på, at aftenens hovedattraktion indtog scenen. Californiske Devildriver slap bedst for den tjans, men det stort set var umuligt at skille numrene ad hos de to andre opvarmningsbands.

Noget forsinket indtog Machine Head så endelig biografens brede scene omkring klokken 22 med et arsenal af gamle klassikere krydret med en stribe nye numre fra bandets syvende album " Unto The Locust", der er blevet modtaget med bævrende beundring fra både anmeldere og fans. Åbningsnumrene "I Am Hell" og "Be Still And Know" efterlod ingen tvivl om, at Machine Head forsat er ekstremt opsatte på at cementere deres position som et af verdens førende heavy-bands i skrivende stund. Ligesom den øvrige del af pladen stiller numrene dog store krav til lytterne med ekstreme temposkift og stor musikalsk ekvilibrisme, og derfor var det langt fra alle i salen, der umiddelbart kunne finde den røde tråd i sangene.

Derfor var det naturligt nok ikke bandets nye numre, der fik den tydeligste applaus på Amager, men i stedet var det klassikere som "Imperium", "Old" og især "Ten Ton Hammer". Tungt som bare fanden, men stadig med et uomtvisteligt groove og den melodiske overlegenhed, der var med til at sætte en fed streg under, at Machine Head langtfra er mætte trods tre succesfulde plader.

Undervejs blev der tid til at sende en venlig tak til KB Hallen, hvor koncerten oprindeligt skulle være afholdt, men som koncertgænger kan man kun slå korsets tegn og prise sig lykkelige for, at man slap for at skulle trækkes gennem endnu en aften med katastrofal lyd i en af Danmarks betonbefængte haller.
Her bestod Amager Bio, selv om både trommer og bas ofte druknede i et lydinferno, og forsanger Robb Flynn enkelte gange blev overdøvet af tomgang i mikrofonerne.

Det er set langt værre, og alene Robb Flynns ekstremt imødekommende attitude er kærkommen, når man som finanskrise-fattig dansker har betalt næsten 400 kroner for en koncert. Han gør en dyd ud af at fremstå som folkets mand, og især et lille stunt med at hive en temmelig svær basse blandt publikum og hælde sprut på manden, gik ret hjem. Den gennemgående formular er dog de senere år ikke blevet ændret meget. Machine Head gambler ikke, men holder sig til de sikre kort med stort set samme sætliste hver aften. Men det gør de så til gengæld så overbevisende, at der i skrivende stund ikke er mange andre, der når den ubarmhjertige bulldozer til sokkeholderne. Især ikke, når man har en afslutning med fire perler på stribe i form af "Bulldozer", "Ten Ton Hammer" samt nyklassikeren "Halo" og den udødelige kult-klassiker "Davidian".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA