x
Diverse: Teaterkoncert - Leonard Cohen

Diverse, Teaterkoncert - Leonard Cohen

Diverse: Teaterkoncert - Leonard Cohen

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Den har været et folkeligt hit i nogle år efterhånden, denne ejendommelige bastardgenre benævnt "Teaterkoncert", som hverken er regulær teaterforestilling eller musical: man tager et væsentligt sangværk og opbygger en løseligt struktureret samling teatralske optrin omkring teksterne, som på forhånd og i mere eller mindre kvalificeret grad er blevet oversat fra originalsproget til dansk.

Op til nu har blandt andre Beach Boys, Bob Dylan, The Beatles og sågar Nick Cave været "under kniven", og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er endog særdeles skepisk ved udsigten til min yndlingssangskriver Leonard Cohen udsat for et til lejligheden sammensat ensemble på Århus Teater. Det kan kun gå galt, tænker jeg. Og det gør det også, men slet ikke i det omfang, man kunne have frygtet. Det er selve præmissen og ikke præstationerne, som er problemet.

Problematiske oversættelser

Og en væsentlig del, selve udgangspunktet, er Anders Dohns danske oversættelser af Cohen – Dohn, som også under stor mediebevågenhed stod bag antologien "På danske læber", hvor makkere som Niels Skousen, Allan Olsen og Olesen-Olesen blev sat til at fortolke Dohns danske oversættelser. Og det er bestemt ikke uproblematisk, set med en forbitret litteraturkritikers briller.

Det er vanskeligt at finde en rød tråd i forestillingen, og det skal der måske heller ikke være, men vi får serveret sangene – spændende over hele Cohens karriere – af et særdeles kompetent band, som i lejlighedsvist ganske hårdt rockede ("The Future", "Waiting for the Miracle") leveringer bringer den latente desperation og afmagt i det lyriske forlæg i spil på fornem vis. Og hvis man skal lokalisere et gennemgående tema i forestillingen, er det da også Mandens sårbarhed og skrøbelighed, eksemplarisk udleveret i en tilbørligt manisk udlægning af "I´m Your Man" og eksplicit illustreret i en scene, hvor Pernille Højmark hiver bukserne af sin mandlige makker, tager dem på og tvinger ham ud på dansegulvet i en forceret vals.

Scenografien er skrabet, men effektiv: der lægges ud med et veldækket langbord – hvid dug og vinflasker – mens der i siderne af scenen er små nicher, hvor aktørerne trækker sig sig tilbage, når deres aktuelle funktion i forløbet er udspillet. Et billede på menneskets fundamentale isolation, bemærker min ledsager, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

Betydningslag tabt

Der, hvor det efter min mening går galt, er i det forhold, at adskillige betydningslag i de oprindelige tekster simpelthen går tabt i de ellers tilsyneladende gennemtænkte oversættelser. Et eksempel, fra nøgleteksten "Hallelujah", hvor åbningslinierne "I heard there was a secret chord / that David played and it pleased the Lord" bliver til "Historien fortæller, at David engang / behagede Gud med en sjælden sang". Og hvad er der så galt med det?, kan du spørge. Jo, "secret chord" - tonen, der transcenderer tid og rum – rummer en symbolsk resonansbund, som slet ikke kommer til udtryk i "en sjælden sang". Ligesom "Dance Me to the End of Love"s brændende violin i Dohns fortolkning bliver til "en heftig violin" og versets olivengren til en "oliegren". Og så videre. Oversættelserne frembyder en lang række sproglige billeder, som aldrig legitimerer sig selv, og i sidste ende kommer til at reducere de oprindelige metaforers spændvidde, frem for at gengive eller udvide dem.

Teaterkoncerten er – dramaturgisk betragtet – flot håndværk, og det er nogle helvedes habile musikere og skuespillere, som er blevet mobilisereret til lejligheden. Hvis man – som undertegnede – har et fortroligt forhold til Cohens tekster, er det vanskeligt ikke med jævne mellemrum at irritere sig over oversættelserne, som i de værste tilfælde balancerer på grænsen af det pinefuldt klichéagtige.

 

Læs mere om Leonard Cohen Teaterkoncerten på Aarhus Teaters hjemmeside

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA