x
Peter Guyer & Norbert Wiedmer: Sounds and Silence

Peter Guyer & Norbert Wiedmer
Sounds and Silence

Peter Guyer & Norbert Wiedmer: Sounds and Silence

GAFFA

DVD / ECM
Udgivelse D. 21.11.2011
Anmeldt af
Ivan Rod

Peter Guyers og Norbert Wiedmers dokumentarfilm, Sounds and Silence, er som et uprætentiøst portræt af tyske Manfred Eicher – pladeproduceren, der skabte det legendariske label, ECM.

Manfred Eichers label udgiver musik af fremragende komponister og musikere som Keith Jarrett, Jan Garbarek, Arvo Pärt, Gianluigi Trovesi, Anouar Brahem, Marilyn Mazur, Kim Kashkashian, François Couturier og Eleni Karaindrou - blandt mange, mange andre. Bortset fra førstnævnte medvirker alle de nævnte og flere med dem i filmen.

Sounds and Silence er imidlertid ikke et portræt i konventionel forstand. Den er et portræt af ét menneskes gehør. Et portræt af én mands søgen efter og raffinering af en sound. Et portræt af den sound og stilhed, der er i den sublime lytters/producers/kunstners univers.

Der tales ofte om en særlig ECM-sound. Og dén finder man i Sounds and Silence. Manfred Eichers helt særlige sound. Eller rettere… den sound, som han finder hos så forskellige kunstnere, som de før nævnte. Det er en gribende sound. Lyden af melankoli, nerve, nærvær.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA