x
Matt The Electrician: Accidental Thief

Matt The Electrician
Accidental Thief

Matt The Electrician: Accidental Thief

GAFFA

Album / Egen Udgivelse
Udgivelse D. 28.11.2011
Anmeldt af
Espen Strunk

Selvom den tidligere texanske elektriker og værtshusmusiker med det mundrette navn Matt the Electrician hidtil har syv album på samvittigheden, er nærværende skive hans første udgivelse herhjemme, hvor han til gengæld har tiltrukket sig opmærksomhed med sidste års Spot Festival og, senest, en tjans som Special Guest ved en række koncerter med kollegaen Poul Krebs. Og den er for så vidt velfortjent, opmærksomheden. Matt Sever, som han egentlig hedder, skriver ganske gode sange i folk-hjørnet, betjener selv banjoen, guitar med videre, som suppleres af Glockenspiel, cello og blæsere.

Og trods et gennemgående ellers ganske muntert musikalsk udtryk, er der naturligvis – som i praktisk talt al god sangskrivning, i øvrigt – smerte på spil i en del af teksterne: "I'm no good for anybody / I'm a cautionary tale / I'm an accidental thief, won't be locked up in jail", som det hedder i titelnummeret. Blandt andre fine stunder kan nævnes "Pioneer Bride" – planket direkte fra Dylans "Chimes of Freedom", bevares, men ikke desto mindre interessant.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA