x
Hymns From Nineveh: Aarhus Valgmenighed, Aabyhøj

Hymns From Nineveh, Aarhus Valgmenighed, Aabyhøj

Hymns From Nineveh: Aarhus Valgmenighed, Aabyhøj

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Hymns From Nineveh, gruppen centreret omkring sanger og sangskriver Jonas H. Petersen, har fortjent fået masser af omtale og roser i det forgangne år. De udgav i februar det aldeles fremragende, selvbetitlede debutalbum, og rundede året af med at udsende et ikke mindre smukt julealbum,"Endurance In Christmas Time". Og det var sangene fra sidstnævnte, der var i centrum ved aftenens julekoncert i Aarhus Valgmenighed i Aabyhøj i det vestlige Aarhus.

Fænomenet kirkekoncert er særdeles oplagt i tilfældet Hymns From Nineveh, da Jonas H. Petersen er erklæret kristen, og det bærer hans sange tydeligt præg af, om det er julesange eller ej. De fysiske rammer var dog ikke optimale: Aarhus Valgmenighed har til huse i et lettere ucharmerende industrikvarter, og selve koncertsalen minder mere om festsalen på en skole end en kirke. Akustikken var dog udmærket, skulle det vise sig.

Stort set alle de cirka 300 stole var besat, og begejstringen var stor, da Jonas H. Petersen – iført sølvskinnende slips – og hans fem musikere trådte op på scenen og lagde ud med "The Boy In The Manger". En smuk, lettere vemodig sang med Jonas H. Petersens vidtrækkende, himmelstræbende sang og fine, fingerspillede, akustiske guitar i centrum for et lydbillede præget af en klagende sav og en melankolsk violin og desuden kontrabas, trommer og keyboard – og senere elegant korarbejde og en smule bjældeklang – fra de fem yderst velspillende musikere. Altså et næsten helt igennem akustisk lineup.

Dybt ned, højt op

Flere flotte sange fulgte, og i især "Who Can Make A Woeful Heart To Sing?" viste Jonas H. Petersen sin stemmes omfang ved at komme dybt ned i versene og højt op i omkvædet, helt som vers og omkvæd veksler mellem at udtrykke henholdsvis sorg og glæde, tvivl og tro, en dobbelthed mange af Hymns From Ninevehs sange kredser om. I øvrigt på yderst poetisk, detaljerig vis og heldigvis uden at virke det mindste missionerende. Det sørger de mange tekstmæssige og musikalske nuancer for, eksempelvis det spændingsfyldte og dramatiske omkvæd i "Colour Bird", hvor melodien tager en uventet drejning.

Flere af sangene bød på banjoakkompagnement, eksempelvis den sorgfulde "Endurance In Christmas Time", der alligevel rummer et håb mod slutningen, og i det hele taget er der hele tiden et lys i mørket og en skygge for solen hos Hymns From Nineveh. Ganske som julen også har sine glæder såvel som genvordigheder. De gode melodier, de velskrevne tekster, den stærke vokal og det solide musikerskab er dog med os hele tiden.

Mod slutningen af koncerten fik vi et par højdepunkter fra Hymns From Ninevehs første, kristne, men julefri album, og de bidrog yderligere til den gode stemning. Der var da også øjeblikkeligt dømt stående ovationer, da Jonas H. Petersen & Co. efter en time lukkede og slukkede med "A Silent Asylum", og vi fik til gengæld tre ekstranumre, det første, "Sister Sorrowsong" med Petersen og hans guitar alene på scenen i første vers, og hér var der virkelig dømt englelyd. Den lavmælte intensitet fik mig til at tænke på Leonard Cohens første plader, men det gjorde bestemt heller ikke noget, at de øvrige musikere faldt ind i sangen og blev på scenen til de to efterfølgende numre, hvorpå der igen var jubelscener på stolerækkerne. Og således blev det atter jul takket være en af de mest spændende grupper på den danske scene netop nu – en gruppe, som fortjener at nå langt ud over Danmarks grænser.

Opvarming: Sofia Hedia ****

Inden Hymns From Nineveh gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning fra den århusianske sangerinde og sangskriver Sofia Hedia, der også er troende og ligeledes lader det komme til udtryk i sine tekster. Disse har tidligere været på engelsk, men er nu på dansk, og det giver et anderledes direkte udtryk end hos Hymns From Nineveh, men stadig uden at virke missionerende, og også her kredsende om såvel tro, håb og kærlighed som tvivl. Sofia Hedia har en stor, ret dyb stemme og skriver gedigne, ofte let melankolske, klaverbaserede sange med mange spændende akkordsammensætninger, ikke ulig navne som Tori Amos eller Joni Mitchell. Hun fremførte seks sange sammen med en akustisk guitarist, en hyppigt klappende korsangerinde og en slagtøjsspiller, og det var et ganske spændende bekendtskab, som jeg glæder mig til at høre mere til.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA