Volbeat: Live From Beyond Hell / Above Heaven

Volbeat
Live From Beyond Hell / Above Heaven

Volbeat: Live From Beyond Hell / Above Heaven

GAFFA

DVD / Universal Music
Udgivelse D. 28.11.2011
Anmeldt af
Keld Rud

Udgangspunktet for Volbeats anden dvd-udgivelse er en udsolgt koncert i Forum, hvor bandet bliver modtaget som hjemkommende helte fra krigen, og hvor alle sejl bliver sat til med gæsteoptrædener fra blandt andet Johan Olsen (Magtens Korridorer), Pernille Rosendahl (The Storm) og LG Petrov (Entombed). Volbeat kunne næppe have valgt en bedre optræden at forevige. Publikum spiser af bandets hånd og labber rub og stub, menuen bandet har sammensat til lejligheden.

Visuelt er denne koncert nydelig, men også en anelse kedelig, selvom der er sørget for rigeligt med kameraer. Kameraarbejdet og klipningen er konservativ og ikke videre medrivende. I tillæg til koncerten i Forum er der på disc 2 optagelser fra bandets optræden ved Rock Am Ring i 2011 og en koncert på House of Blues i Anaheim i USA.

De to dvd'er er suppleret med en cd, der rummer det meste af koncerten fra Forum og et par numre fra den amerikanske. Alt i alt er der tale om en samlet pakke, der giver dog gedigen kvalitet for pengene til Volbeat-fans, og dem er der efterhånden nogle stykker af.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA