x
D'Angelo: Store Vega, København

D'Angelo, Store Vega, København

D'Angelo: Store Vega, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Legenden kommer

Længe efter at r&b-bølgen havde toppet tilbage i slut-halvfemserne, kom en af de absolut største stjerner D'Angelo endelig til Danmark. Vi havde æren af at være værtsland til anden koncert på turneen efter Stockholm dagen før og efter en pause med fuldstændig stilhed i 10 år. Den udsolgte koncert i Store Vega rummede en blanding af inkarnerede fans fra hele Norden, og gennemsnitsalderen var som forventet over de 30. Som det er typisk for mange store amerikanske navne, lod D'Angelo os vente i mere end en time før koncerten gik i gang. Heldigvis var der linet instrumenter op på scenen til det helt store band og hans medbragte dj spillede sublim lækker soul-funk som opvarmning.

Ganske rigtigt var det et stort ensemble D'Angelo troppede op med. Bandet The Testimony bestod af trommer, to på guitar (den ene Isaiah Sharkey), bass, keys, hele fire på kor, hvoraf den ene også spillede linn drums og sidst, men ikke mindst manden selv på klaver og guitar. Dertil kom en hel del teknikere, som sørgede for glimrende lys og lyd til koncerten. D'Angelo ankom ikke i bar overkrop, men klædt i sort læder og med en passende blæret guitar.

 

Tændt publikum med høje forventninger

Forventningerne var høje, og da bandet spillede nogle riff fra et af de gamle hits, Left & Right, lagde det dedikerede publikum ikke skjul på hvor glade vi var for endelig at få manden at se. Om end han var blevet ældre og har været igennem en længere tids afvænning, kunne det fra start mærkes at han helt klart stadig har hvad der skal til. Publikum lod ham mærke at han trods kun to albums og lang tids pause slet ikke var blevet glemt. Det var som om al den værdsætning bare har ligget og ulmet og nu endelig kom ud for fuld blus.

Desværre fik vi ikke særligt meget af Left & Right, men bandet fortsatte hurtigt over i Playa Playa, Feel Like Makin' Love og Ain't That Easy. Alle glimrende funky numre som vi kender D'Angelo for, men ikke favoritter eller hits. Så fik han hilst på det københavnske publikum og spillede Devil's Pie til stor glæde for publikum. Derefter spurgte han om de kunne nævne titlen på den sang bandet så småt lagde op til. De holdt en lille pause og publikum skreg i kor Chicken Grease. Et dejligt funky up-tempo nummer, som satte gang i salen. Man tænkte: nu kommer de alle hittene. Men i stedet kom igen en række mindre kendte og temmeligt sløve numre som The Root, The Charade og I've Been Watching You. Alle numre som blev fremført overbevisende, men tempoet blev godt nok noget sumpet, og man gik lige i baren efter noget at drikke. Så kom endelig Shit Damn Motherfucker, som vi fik i en super afslappet, men passioneret version. 

Derefter var der en pause, hvor bandet spillet et øre-sønderivende irriterende jazzet interlude, som heldigvis blev afløst af en tromme-bas-solo, hvor D'Angelos unge trommeslager Chris "Daddy" Dave fik vist at han er et rytmisk geni. Efter 10 minutter kom D'Angelo tilbage på scenen og afsluttede Shit Damn Motherfucker, men et nærmest hård rock feel. Der var flere gange under koncerten, hvor temaet blev temmeligt rocket. Mens nogle, mig selv inkluderet ikke helt var til det.

D'Angelo afsluttede koncerten med to nye numre, Another Life og Sugar Daddy. Begge ganske gode numre, som tyder på at det kommende album godt kan blive et comeback.

 

Slammin' funk i enden

Man vidste selvfølgelig godt, at der kom et ekstra-nummer, men publikum fik lov at skrive en rum tid inden bandet indfandt sig på scenen igen. Der var ingen tvivl om at bandet og D'Angelo var glade for den flotte modtagelse. Som endelig afslutning fik vi en meget Prince-inspireret, James Brown-agtig sprængfyldt version af det ultimative D'Angelo, Brown Sugar. Et nummer som i den grad er en milepæl for r&b-genren og et nummer man derfor meget gerne ville nyde i den almindelige version. Ikke desto mindre var denne version virkelig fed og mega funky, komplet med skrigende synth-riffs og så videre. Men det var måske lidt sent at skrue op for tempoet og piske en danse-stemning op.

Selv om det var rart endelig at få set giraffen, og man blev beæret med stort, vellydende og flot setup med imponerende musikalsk performances på alle fronter, kunne man ikke helt skjule skuffelsen over ikke at have hørt numre som f.eks. Cruisin', Untitled, Lady og ikke mindst Left & Right og Brown Sugar i de rigtige hele versioner. Vi fik dog et super-rykke-nummer at gå hjem på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA