x
Biohazard: Reborn In Defiance

Biohazard
Reborn In Defiance

Biohazard: Reborn In Defiance

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 20.01.2012
Anmeldt af
Keld Rud

Det amerikanske hardcore-crossover band Biohazard blev i 2008 genforenet i den originale lineup. Inden bassist og vokalist Evan Seinfeld tog sit gode tøj og gik, nåede de at indspille dette album. Med Toby Wright bag mikserpulten kunne man godt have forventninger til, at Reborn In Defiance kunne være den genfødsel, titlen antyder. Det er albummet dog ikke helt.

Biohazard har tydeligvis gjort sig anstrengelser for på én gang at favne deres karakteristiske metalliske hardcore og samtidig at udvide deres musikalske manøvrerum ved blandt andet ved at indarbejde flere vokalmelodier. Det kræver dog en anelse tålmodighed at få sig lyttet ind på de tolv sange, der alle er utrættelige som arbejdsheste, men ikke ligefrem hører til blandt kvartettens mest umiddelbare sange.

Tag for eksempel den tunge ballade You Were Wrong, hvor Evan Seinfelds grove vokal måske ikke er den mest oplagte sengemakker til sangens mere afdæmpede passager. Ved første lyt imponerer sangen ikke, men efter nogle gennemlytninger viser den sig at være ganske habil. Meget lig de øvrige sange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA