Sleep Party People: We Were Drifting On A Sad Song

Sleep Party People
We Were Drifting On A Sad Song

Sleep Party People: We Were Drifting On A Sad Song

GAFFA

CD / A:larm Music
Udgivelse D. 12.03.2012
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Det første, der slår én, når man lytter til åbningsnummeret A Dark God Heart, er hvordan paletten er blevet udvidet med ikke kun et mere organisk udtryk, men også mere bulder og brag. Og man aner, at erfaringerne med at rykke fra soveværelsets solo-indpilninger og ud på spillestederne med fuld kaninopsætning har haft indflydelse på lyden af de sovende festfolk. Heldigvis er musikken ingenlunde blevet ringere af den grund. 

Sleep Party People har i udvidelsen af deres musikalske territorium formået at bevare de særtræk, der gjorde at vi i første omgang forelskede os i dem. Brian Batz' stemme er stadig køligt forvrænget og flyder som krystalklart isbjerg på bølgerne af det foranderlige hav af en sørgelig sang, der bruser albummet igennem, hvor vi både møder asiatisk inspirerede briser på den smukke Melancholic Fog og et caribisk tromme-break på titelnummeret, og lyt så ellers til den pragtfulde intro til Gazing At The Moon, der legende driller i forhold til, hvad nummeret egentlig indeholder. Rene lækkerier. Hvor er det dejligt, at der findes kunstnere som Sleep Party People herhjemme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA