Volbeat: Abbotsford Entertainment Center, Canada

Volbeat, Abbotsford Entertainment Center, Canada

Volbeat: Abbotsford Entertainment Center, Canada

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

Mandag aften indtog Volbeat scenen i Abbotsford, Canada, som et led i den nordamerikanske Gigantour, de er draget ud på sammen med Lacuna Coil, Motörhead og Megadeth. En tour, der, efter 28 tætpakkede koncerter, ender i Texas først i marts.

Gigantour-konceptet blev startet af Megadeths Dave Mustaine tilbage i 2005. Med Megadeth som primus motor bag projektet var Volbeat placeret som band nummer to, inden Motörhead og Megadeth – en hakkeorden der denne aften kun gav mening i historiebøgerne.

 

Volbeat er landet

Volbeat er for alvor landet på det nordamerikanske kontinent. Denne regnvåde mandag aften i Canada kunne gruppen gå på scenen velvidende, at de lå # 1 med nummeret "A Warrior's Call" på den amerikanske Active Rock Chart. At dømme efter T-shirts hos de 3000 fremmødte, var der da også lige så stor interesse for den danske kvartet som for Mustaine og den forretning, konceptet Megadeth har udviklet sig til.

Netop "A Warrior's Call" fra bandets seneste udspil Beyong Hell/Above Heaven (2010) indleder meget naturligt det powersæt på cirka en halv time, som Volbeat skal levere. Herfra glider vi direkte over i "Guitar Gangsters & Cadillac Blood", titelnummeret fra bandets 2008-udspil.

Vanen tro har Michael Poulsen tre mikrofoner linet op hen over scenen, som han fordeler sol og vind ligeligt imellem.

Gigantour 2012 er et stykke over halvvejs, og man kunne måske have forventet noget metaltræthed hos Volbeat. Dog virker Michael Poulsens stemme i storform, og hans kontakt til publikum er der ikke en finger at sætte på.

Pigerne skriger, mens deres kærester banker rundt i Mosh pitten – og der synges med på den Johnny Cash-inspirerede "Sad Man's Tongue"fra 2007-udgivelsen Rock the Rebel/Metal the Devil.

 

Hank Shermann

Efter Volbeats brud med guitaristen Thomas Bredahl, har bandet, på denne tour, allieret sig med Hank Shermann. Shermann var jo netop lead-guitaristen bag King Diamond i Mercyful Fate, det første danske metalband, der slog igennem i USA tilbage i 1980'erne. For ham må det at stå på scenen med Volbeat i Nordamerika, samme uge som de er gået # 1 på den amerikanske rockhitliste, jo vække minder. Med sit minimalistiske canadiske flag på guitaren må man give veteranen, at han klarer sig uden problemer i den rockabilly-metal, som de to piger bag ved mig bliver ved at kalde Volbeat.

 

God is Great, follow his lead

Tempoet sættes op igen i "Hallelujah Goat" fra Guitar Gangsters & Cadillac Blood – her får Jon Larsen for alvor lov at lufte de to stortrommer. Den noget Slayer-inspirerede "Who Are They" får gang i både crowd surfing og mosh pit.

Abbotsford, byen hvor Volbeat befinder sig i aften, passer glimrende til den genfødte nykristen Dave Mustaine. Her, fem minutters kørsel fra den amerikanske grænse, befinder vi os i den by i Nordamerika, der har flest kirker per indbygger. Klos op ad Abbotsford Entertainment Center, hvor Volbeat spiller, havde den mormonske kirke sat et stort skilt ud til vejen, hvor der stod: God is great so follow his lead. Denne aften var det dog Volbeat, med Michael Poulsen i spidsen, der stak retningen ud.

"Do you want metal?", spørger Poulsen fra scenekanten, og svaret er ret entydigt – hvorefter "The Mirror and the Ripper" leveres i hæsblæsende tempo. "Pool of Booze, Booze, Booza" og "Still Counting" fra henholdsvis debutudgivelsen The Strength/The Sound/The Songs (2005) og Guitar Gangsters bliver afslutningen på en halv times powersæt fra Volbeat …nåja, vi får lige introen fra Slayers "Raining Blood" (1986) at gå hjem på, inden de fire danskere finder tilbage til tourbussen og sætter snuden mod Seattle.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det benarbejde Volbeat har lavet, via konstant touraktivitet i Nordamerika det sidste års tid, har givet pote. De er et navn, et navn der alene kan trække fulde huse, hvilket jeg selv oplevede sidste år på The Commodore Ballroom i Vancouver. Ikke nok med at de ligger #1 på den amerikanske Active Rock Chart, en aften som i aften virker de også lige så eftertragtede som den selvpostulerede hovedattraktion, Megadeth – i hvert fald hvis man skal dømme efter logoerne på de tusinder af sorte T-shirts, der trodsede regnen og mødte frem denne aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA