x
Shelby Lynne og CS Nielsen: Train, Aarhus

Shelby Lynne og CS Nielsen, Train, Aarhus

Shelby Lynne og CS Nielsen: Train, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den amerikanske sangerinde og sangskriver Shelby Lynne havde ikke spillet i Danmark i 12 år, da hun sidste år besøgte Tobakken i Esbjerg, men det gav hende – og koncertarrangørerne – åbenbart så meget blod på tanden, at hun nu igen har gæstet landet, denne gang de to største byer. Søndag aften stod hun på scenen på Train for et ret lille, men meget dedikeret, siddende og koncentreret lyttende publikum på cirka 200 personer. Denne gang kun i selskab med to akustiske guitarer, hvor hun sidste gang havde medbragt en mand på elektrisk guitar og dobro-guitar.

Shelby Lynne lagde ud med titelnummeret fra sit seneste album, "Revelation Road", som hun selv har skrevet og produceret og spillet alle instrumenter på, og som derfor er forholdsvis skrabet, men som dog både byder på guitar, bas og trommer og elektriske instrumenter. Efter eget udsagn har hun spillet det hele selv, fordi det er hendes til dato mest personlige album, og så passede det jo også fint, at hun turnerer med albummet helt alene. Shelby Lynne er en glimrende sangerinde og guitarist med en fyldig vokal, som skifter mellem tilbageholdt og ekspressiv stemmeføring, og et guitarspil, som ofte hugger hårdt til i akkorderne, men også kan være nænsomt og nedtonet. Der er dog oftest tale om akkord- og ikke fingerspil. Teksterne var lette at opfatte, og det var godt, for de rummer både bid og vid og poetiske nuancer, uanset om der er tale om historiefortællinger eller beretninger om sjælens ubodelige ensomhed.

Shelby Lynne startede sin karriere med at spille traditionel countrymusik, inden hun begyndte selv at skrive sine sange og lagde sit udtryk over i et mere pop-rocket univers med strejf af alternativ country, inden hun på sine senere album har dyrket et mere nedtonet, roots-, blues- og coutrypåvirket univers. Første del af koncerten fokuserede primært på det nye album, men senere fik vi en række højdepunkter fra hendes bagkatalog fra og med gennembruddet "I Am Shelby Lynne" fra 1999, et album, som indbragte hende en Grammy som bedste nye navn, selvom det faktisk var hendes sjette (!) album.

Et af højdepunkterne blandt de nye sange var den stærke "Heaven's Only Days Down The Road" inspireret af faderens drab på først Shelbys mor og dernæst sig selv, for øjnene af den 17-årige Shelby og hendes søster Allison, der i øvrigt også er sangerinde under navnet Allison Moorer og gift med en anden markant sanger, Steve Earle. Sangen åbner med linjerne "100 so miles from the Moblie River / Lord I can't have her so I got to kill her / heaven's only days down the road", og så man man sige, at vi er godt i gang.

Blandt de ældre sange var nogle af de stærkeste øjeblikke solide numre som den historiefortællende "Jesus On A Greyhound", "Johnny Met June", skrevet den dag, Johnny Cash døde, de smertefulde "Leavin'" – Shelby Lynnes første selvskrevne sang og "Your Lies" – og den jazzede afslutningsballade "Black Light Blue". I alt fik vi 22 numre på lige knap halvanden time.

Shelby Lynne takkede pænt og smilede mellem numrene, men var ellers ret fåmælt, og det gav koncerten et lidt anspændt præg, nu når hun var helt alene på scenen. En irriterende ringende mobiltelefon blandt publikum blev elegant besvaret med et sarkastisk "hello" fra scenen, inden telefonen blev stoppet. Sangene talte dog deres eget tydelige sprog, og derfor blev det alligvel en ganske god aften, selvom Shelby Lynne ikke helt nåede det høje niveau fra sidste års Esbjerg-koncert. Det ville have hjulpet med en ekstra guitar til at tilføje yderligere musikalske nuancer, men Shelby Lynne er stadig værd at tjekke ud, og hun skal være meget velkommen til at vende tilbage. Gerne med en ekstra musiker eller to.

Opvarmning: CS Nielsen ****

Inden Shelby Lynne gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning fra en af hendes danske åndsfæller, CS Nielsen, der gav os fire numre fra sit nye, andet album "Man Of The Fall" og et enkelt nyt nummer. CS Nielsen er også dybt inspireret af den amerikanske country- og roots-tradtion, og han er en udmærket sanger, sangskriver og guitarist med masser af drama, smerte og melankoli i de velskrevne tekster. Sangene blev leveret med god sort humor, som da CS Nielsen fortalte, at han altid blev ramt af et vist sortsyn, når det for alvor blev forår. "Foråret er jo en trossag, mens efteråret er et faktum," som han formulerede det som præsentation af sangen med omkvædet "I'm a man of the fall / the whole year round".

De solide numre blev fremført med flot fingerspil på den akustiske guitar og en fyldig vokal, der gjorde det meget let at opfatte de gedigne tekster. CS Nielsen har absolut fat i den lange ende, når det gælder om at videreføre amerikanske musiktraditioner på dansk grund, og hans opvarmingssæt gjorde mig sulten efter en hel koncert med ham.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA