The Animation: Dance Into The Unknown

The Animation
Dance Into The Unknown

The Animation: Dance Into The Unknown

GAFFA

CD / Cosmos Music
Udgivelse D. 19.03.2012
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Der er ikke sparet på de store armbevægelser hos svenske The Animation, der uden blusel betræder stier allerede nedtrampet af bands som The Killers og U2.

Alt efter ens musikalske overbevisning kan det jo både være en ros og en fornærmelse, men herfra er tommelfingeren klart pegende opad. Titelnummeret er en fængende åbner, med guitarlir og "stort" omkvæd, ligesom Walker også fra første toner stadionrocker igennem.

Ind imellem, når The Animation forsøger sjæler-vejen, går dampen af ballonen. Won't Back Down har et sært ekko af Helmigs Gotta Get Away From You, og Shame er en ballade af den slags, Green Day er begyndt at lave, i takt med at punkrødderne er røget i baggrunden. Og der er flere af den slags matte øjeblikke.

Generelt er det dog ret positivt. Kompositionerne er gode, vokalen god og produktionen i top. Således er The Engineer synthrock præcis, som det skal skæres, og Overboard et virkelig fint og energisk rocknummer. Så inden for genren er The Animation et virkelig godt skandinavisk bud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA