x
Grand Duchy og Black Francis: Let The People Speak

Grand Duchy og Black Francis
Let The People Speak

Grand Duchy og Black Francis: Let The People Speak

GAFFA

Album / Cooking Vinyl
Udgivelse D. 09.04.2012
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Håbet om et ny Pixies-album, trods diverse genforeningsturneer og et tåleligt kammeratskab, er efterhånden, som tiden er gået svundet ind til det rene og skære ingenting. Black Francis, som han ynder at kalde sig i disse dage, fortsætter ufortrødent sit soloridt og bandkonstellationen Grand Duchy med sin viv Violet Clark. Ingen af delene har indtil videre indfriet forventningerne.

Størstedelen af Let The People Speak er skrevet af Clark, mens Francis tog på endnu reuniontour med Pixies. Derfor er det fruens aftryk, der er mest tydeligt, hvilket er både godt og skidt. Det gode er, at Grand Duchy går uimponeret til sagen med en legende lethed, som på den iørefaldende glamrocker See-Thru U og den skarpslebne Shady med Francis' riffhuggende Telecaster i front. Men fruen mangler skarphed som sangskriver og kommer på glatis ved brug af for megen ligegyldig elektronik som på den Moog-inficerede Geode. Let The People Speak er atter et overflødigt udspil med Francis på rollelisten. Vi andre mindes hans bedrifter med et af de bedste alternative rocknavne fra firserne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA