x
Choir Of Young Believers : VoxHall, Aarhus

Choir Of Young Believers , VoxHall, Aarhus

Choir Of Young Believers : VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den københavnske septet Choir Of Young Believers udgav i februar deres andet album, det – med rette – meget roste "Rhine Gold", og nu er de draget ud på en Danmarksturné, som fredag aften ramte et næsten fyldt VoxHall i Aarhus. At gruppen kan samle så mange mennesker, og i øvrigt stadig får solid opbakning af P3, er ganske imponerende, i betragtning af at det nye album på ingen måde lefler for de brede masser. Det er fyldt af langstrakte og komplekse kompositioner med masser af elegante detaljer, men vrimler ikke med iørefaldende omkvæd – og de, der er, kommer ofte noget senere end det minut, som en ofte anvendt hitskabelon foreskriver.

Choir Of Young Believers lagde ambitiøst ud, først med en lang, dyb dronelyd, inden de var kommet på scenen, og så, da medlemmerne havde indfundet sig, med det nye albums åbningsnummer "The Third Time". En sang, der begynder med langstrakte, let klagende toner fra sanger, sangskriver og guitarist Jannis Noya Makrigiannis, hvis smukke, lyse stemme spænder over et stort register. Først efter et par minutter faldt trommer og bas ind, og nummeret strakte sig over syv minutter, men publikum lyttede tålmodigt med, blandt andet til sangens spændende, mellemøstligt klingende strygerpassager, vanen tro spillet af den glimrende cellist Cæcilie Trier.

Koncerten fortsatte med et af det nye albums mere umiddelbart iørefaldende numre, radiohittet "Patricia's Thirst", der blev leveret i en lidt mere rocket version end på albummet, hvilket klædte den, efterfulgt af den ligeledes nye, også relativt melodiske og lettilgængelige "Sedated" med masser af surf-inspireret tremolo på Jannis Noya Makrigiannis' 12-strengede guitar og en pumpende bas ved Jakob Millung.

Disse tre numre udgør også åbningstreenigheden på "Rhine Gold", men herefter blev det tid til et tilbageblik på det også meget flotte debutalbum, det noget mere umiddelbare "This Is For The White In Your Eyes" i form af "These Rituals Of Mine". En sang blandt andet kendetegnet ved smukke, unisone passager mellem Cæcilie Trier på cello og Bo Rande på flygelhorn. Sangenes outro var lidt mere aggressiv end på albumudgaven, hvilket fungerede fint og gav ekstra dynamik.

Yderligere to numre fra det nye album fulgte, først "Paint New Horrors", der begynder afdæmpet, har et mere energisk vers og skifter finurligt fra 4/4 til valsende 3/4-takt i den lange outro, hvor Makrigiannis' smuke stemme får lov at stå næsten alene i lydbilledet, kun bakket op af afdæmpet bas, trommer og klaver. Herpå fik vi "The Wind Is Blowing Needles", en langsommere, stemningsfuld komposition med flere af de spændende, arabisk klingende strygerpassager, som dukker op her og der på det nye album.

En lille overraskelse

Herpå blev det tid til en lille overraskelse, da opvarmningsbandet, sangerne og sangskriverne Bjarke Porsmose og Mads Brinch fra de to orkestre 4 Guys From  The Future og One Year From Home (mere om disse senere) blev inviteret på scenen og hver sang en af deres egne sange med Choir Of Young Believers. Det var et kærkomment afbræk i en koncert, der nok var flot, men hvor liveversionerne af sangene lagde sig tæt op ad de indspillede versioner og dermed ikke bød på så mange udforudsete elementer. Begge de to solisters sange var nyskrevne sange, som senere udkommer på nye plader med henholdsvis 4 Guys From The Future og One Year From Home.

Herefter blev det tid til den mystisk betitlede "Nye Nummer Et" fra det nye album (sangen er trods titlen engelsksproget), en forholdsvis tempofyldt og melodisk sag, inden det blev tid til den 10 minutter lange, mere passende titulerede "Paralyze", der skifter mellem lange, hårdtpumpede, næsten tranceskabende up-tempo-passager i 4/4-takt og stille, valsende mellemspil i 3/4-takt. Et af højdepunkterne både på "Rhine Gold" og ved koncerten.

Endelig lukkede og slukkede Choir Of Young Believers med to sammenhængende numre fra debuten, "Claustrophobia", med heftig percussion fra Lasse Herbst, og den meget langsomme og smukt drømmende "Yamagata".

Der blev heldigvis også tid til to ekstranumre, først endnu en overraskelse i form af Jannis Noya Makrigiannis og Cæcilie Trier alene på scenen i en smuk, næsten ukendelig, afdæmpet fortolkning af When Saints Go Machines radiohit "Fail Forever". Endelig lukkede og slukkede hele gruppen med det smukke åbningsnummer fra debutalbummet, "Hollow Talk", der begynder ganske forsigtigt for at udvikle sig mod det dramatiske klimaks.

En fornem afslutning på en fremragende koncert, hvor Choir Of Young Believers viste, at de hører til blandt de allerbedste danske orkestre lige nu. Liveudgaverne af sangene lå som nævnt tæt på albumversionerne, men når de er så detaljerige, som de er, gjorde det ikke noget. Tværtimod må man imponeres over bandets evne til at få de mange instrumenter til at gå op i en højere enhed uden at overlæsse sangene. På falderebet skal nævnes de øvrige bandmedlemmer Casper Henning Hansen på trommer og slagtøj samt Sonja Labianca på keyboard og altsaxofon, der også begge gjorde det glimrende, ligesom Cæcilie Trier og Bo Rande sang smukt kor. Salen var tydeligvis også tilfreds med, hvad de oplevede, og det var en fornøjelse at konstatere, at der stadig er et solidt publikum til musik, der ikke skærer musikken ud i pap for folk.

Opvarmning: 4 Guys From The Future/One Year From Home ****

Inden Choir Of Young Believers gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning fra de to sangere, sangskrivere og guitarister Bjarke Porsmose og Mads Brinch, der begge spiller med i de to bands 4 Guys From The Future og One Year From Home – og er forsanger i henholdsvis det ene og det andet. Numrene var en blanding af sange fra de to grupper, både nye og gamle sange, og blev fremført med de respektive sangskrivere på skiftende leadvokal. Det fungerede udmærket.

Musikken var ofte afdæmpet og melankolsk, men der var også plads til både støjende og mere psykedeliske passager, og undervejs blev der ikke sparet på effekterne på de elektriske guitarer, hvor der både blev hevet godt i tremologarmen og sat chorus-lyd på. Sangene var fine, og de to sangeres relativt lyse stemmer var udmærkede, både solo og som kor for hinanden. Det skal blive spændende at høre de næste udspil fra de to kapelmestres grupper.

Se flere turnédatoer med Choir Of Young Believers og køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA