Michael Weston King og Michael Hamilton: Café Pustervig, Aarhus

Michael Weston King og Michael Hamilton, Café Pustervig, Aarhus

Michael Weston King og Michael Hamilton: Café Pustervig, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den engelske sanger og sangskriver Michael Weston King får pæne anmeldelser af markante medier som Uncut, Mojo og The Guardian, men er stadig – trods mere end 20 års karriere – temmelig ukendt i bredere kredse. Han turnerer dog flittigt og rammer af og til Danmark med sine folk- og countryinspirerede sange, som søndag aften, hvor han spillede på Café Pustervig i Aarhus for et lille, men lydhørt publikum. Først skulle selv samme publikum dog varmes op af Kings kollega og gode ven, den aarhusianske sanger og sangskriver Michael Hamilton.

Michael Hamilton ****

Umiddelbart er Michael Hamilton lidt af en antitese til Michael Weston King, for hvor King dyrker melankolien i sine sange, blandet med underspillet ironi og tør humor, så er det humoristiske og satiriske i centrum hos Hamilton. Også denne aften, som åbnede med sangen "Killing, Kylling, Kælling" om en kvindes forvandling fra killing til kælling, mens den mandlige fortæller opfører sig som en kylling. Herpå blev scenen givet videre til et par gæster i form af sangeren og sangskriveren – og i øvrigt stand up-komikeren – Ruben Søltoft (blandt andet kendt fra Live Fra Bremen) og guitaristen Jonas Barfoed, der gav fire udmærkede, lidt mere melankolske sange, tre på engelsk og én på dansk, inden Hamilton vendte tilbage, nu i selskab med pianisten Fie Hestbech.

Hamilton har tidligere konsekvent optrådt i gummistøvler, men havde nu stillet dem på hylden til fordel for et ulasteligt outfit i jakkesæt, skjorte og vest. Underholdningsværdien var dog vanligt høj, om end der også blev plads til besk samfundskritik i den dybt ironiske "Ka' Vi Så Få Fred", om en person, der føler sig voldsomt generet af larmende flygtninge under jorden i Brorsons Kirke. Sangen indeholdt en fin, jazzet klaversolo og er i øvrigt indspillet af Michael Hamiltons gruppe Fransk Dolkeparti – og har klart hitpotentiale. Det samme gælder kærlighedssangen "Som En Tankstation På En Rasteplads På Din Motorvej", der vanen tro blev fremført med tændte stjernekastere blandt publikum. En absolut udmærket optræden, selvom der var mindre gøgl end tidligere set hos Hamilton.

Michael Weston King ****

Så blev det tid til lidt alvorligere toner, da Michael Weston King gik på scenen med sin akustiske guitar og lagde ud med en fortolkning af Townes Van Zandts smukke "Rake". Den blev fulgt op af tre protestsange fra Kings pacifistiske album, "I Didn't Raise My Boy To Be A Soldier", hvis titel næsten siger det hele. Numrene er både nye og gamle og af både King selv og en række kendte og mindre kendte sangskrivere, heriblandt Phil Ochs og Bob Dylan, og blev fremført på såvel guitar som mundharpe med tilhørende stativ. King er en udmærket guitarist med god vekslen mellem huggende, inciterende akkordspil og nænsomt og melodisk fingerspil, og hans stemme spænder vidt og rummer et fint vibrato.

Herefter fik vi den vemodige og hengivne begravelsessang "Heart In My Soul" og den lidt mere opløftende "You Are The Light" skrevet af henholdsvis den ikke særlig kendte David Childish og Marvin Etzioni, sidstnævnte måske kendt fra gruppen Lone Justice med Maria McKee i front. Weston King, der kom med mange underholdende og tankevækkende anekdoter mellem sangene, fortalte, at han for ganske nylig havde fremført sidstnævnte sang i et topsikret fængsel for hardcore kriminelle, fordi han syntes, at også de fortjente lidt håbefulde toner.

Herpå blev det tid til to stærkt countrypåvirkede sange fra Kings nye album, "How Do You Plead?", indspillet med gruppen My Darling Clementine. Sangene på dette album er nyskrevne mand-kvinde-countryduetter i ånden fra klassiske clashes som Johnny Cash & June Carter, Dolly Parton & Porter Wagoner, Tammy Wynette & George Jones med flere og indsunget med Kings kone, Lou Dalgleish. Hun var dog ikke med i Aarhus, men King klarede sig udmærket alene.

En fortolkning af den desværre temmelig aktuelle bluesklassiker "High Price Blues" skrevet under depressionen i 30'erne rundede det officielle sæt af, men King lod sig klappe ind til to ekstranumre, som han fremførte i selskab med Michael Hamilton. Først den smukke, triste "From Out Of The Blue" om en familietragedie, skrevet i selskab med samme Hamilton (en usædvanlig alvorlig sang fra dennes side), og siden indspillet med den åndsbeslægtede Ron Sexsmith på gæstevokal, og endelig den lidt mere festlige "God's Other Son". En fin afslutning på en god aften med to gedigne sangere og sangskrivere, som fortjener et større publikum.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA