x
Naja Rosa : Spot Festival, Atlas, Aarhus

Naja Rosa , Spot Festival, Atlas, Aarhus

Naja Rosa : Spot Festival, Atlas, Aarhus

Anmeldt af Trine Jørck | GAFFA

Det går bestemt ikke stille for sig, da Naja Rosa med sit dream team af musikere indtager scenen på Atlas. Fra første tone er der dømt fuld musik, med det indtrængende og onde prærienummer "Devil's Crust." Der er distortet forvrænget vokal fra den smukke og karismatiske sangerinde i indianerlignende rober. Der er klapperslangeknitrende tamburin og insisterende trommer fra mesteren Anders Holm. Der er stemningsfyldte og indlevede guitariffs fra guitarist Rune Kjeldsen. Og der er insisterende, potent og fremaddrivende bas fra AC alias Anders Christensen. En håndfuld verdensklassemusikere lægger stilen fra start. Der er dømt energisk sydstatsrock og hvirvlende præriestøv, med Naja Rosa-vognen farende ned ad de amerikanske landeveje med foden på speederen.

Naja Rosas nye album "A Place I Call Home" er opstået på landevejene. I en autocamper har Naja Rosa og Anders Holm rejst gennem sydstaterne med et transportabelt studie og indspillet med inspiration fra omgivelserne. Med hjælp fra diverse amerikanske legender har de fundet ind til et levende og medrivende americana-univers, som drømmende og insisterende river en med på vejen. Ligeledes gør koncerten.

"Ahhhhhhh, ahhhhhhh, ah" lyder det med fuld skrue fra vidtåbne munde hos næsten hele besætningen. Med sangen "Who Do You Love" sætter vi tempoet op. Det er et topenergisk nummer, som sparker publikum i gang, men som dog er hørt leveret bedre tidligere. Korstemmerne pitcher lidt off, og det er som om de fire musikere lige skal finde hinanden. De har inviteret en trompetist og en saxofonist med, som med blændende spil løfter nummeret til bristepunktet af intensitet.

Mere blidt, men lige så intenst, bevæger vi os med nummeret "My Darling" over i et let swingende organisk univers. Dette nummer er super-velspillet, soft og indbydende. Blæserspillet træder i karakter og sender tankerne i retning af "Van the Man". Fra "My Darling" bevæger vi os langsomt ind i det på én gang sumpede skæve og iørefaldende og medrivende "The Shadow of Me". Nummeret er skrevet til den nu afdøde New Orleans-semilegende Coco Robicheaux, som Naja Rosa mødte på sin rejse. Fra et lille pusterum skruer vi igen tempoet op med numre som "Love Me, Love Me" og "Take You There". Bandet kommer bestemt ud over scenekanten, og de leverer et show af internationalt format. De lever desværre ikke helt op til egne standarder.

Koncerten med Naja Rosa var et powershow fra start til slut. Jeg var yderst underholdt og behaget hele vejen igennem. Dog tenderede det hele til at blive en smule forhastet, hvilket resulterede i manglende nerve og indlevelse. Man kunne have ønsket, at musikerne af og til dvælede længere ved detaljerne og lod deres bredde, alsidighed og nuancerede lydbillede komme endnu mere til sin ret. Men det var bestemt et show af høj kvalitet, og musikerne udnyttede formatet og den korte spilletid på overbevisende vis.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA