x
Prinspóló : Spot Festival, Kedlen, Aarhus

Prinspóló , Spot Festival, Kedlen, Aarhus

Prinspóló : Spot Festival, Kedlen, Aarhus

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen | GAFFA

Der var besøg fra Island på den lille Spot-scene Kedlen, da Prinspóló aka Svavar Pétur Eysteinsson spillede et udvalg af sange fra sit album fra 2011, "Jukk", og to nyere sange – alle med sine tre bandmedlemmer, mens en islandsk hvisken afslørede at der var landsmænd iblandt publikum.

Alle bar musikerne en prinsekrone som er blevet Eysteinssons visuelle varemærke. Samtidig havde Eysteinsson rød læbestift på og en rød blazer, og der var lagt op til et anderledes og potentielt spændende indslag. Men så startede første nummer "Mjaðmir", og den mystik, i hvert fald undertegnede havde bygget op, omkring et islandsk band, der synger på modersmålet og bærer prinsekroner og meddeler, at inspirationen for musikken er sangerens opvækst på en gård, ja den blegnede en smule. Det var nemlig ret klassisk skårne rocksange med klassisk instrumentering og akkordfølge, og den forvrængning der ligger på vokalen på albummet var ikke at høre under koncerten. Den kunne måske ellers have leveret en smule underfundighed, men underfundigheden lod vente på sig.

Nummeret "Hakk og Spaghetti" kom bagefter og fortsatte den garagerockede og ret dronende stil der bevægede sig om to akkorder og Eysteinssons små vokale talende dryp. Og en gang imellem behandlede han oveni sin akustiske guitar som Bruce Springsteen hugger på sin Telecaster.

Smukt fingerspil

Koncertens femte nummer lagde ud med et følt fingerspil fra Eysteinsson, som rytmisk var svært at sætte på plads, indtil velvalgte stor- og lilletrommeslag fra trommeslageren viste publikum vej ind i sangen, der blev mere og mere dansabel, men desværre manglede en underinddeling fra high-hat'en, der kun sporadisk blev brugt.

Herefter kom den nye "Föstudagsmessa", der med stakerede trommer og en vredt gentaget guitarfigur og skrig fra selveste frontprinsen var med til at afrunde en regulær rockkoncert, der med meget få virkemidler leverede gedigen rockmusik.

Desværre var Prinspóló heller ikke meget mere end entusiastisk garagerock, under koncerten, der lod til at savne nogle af de lidt mere specielle lyde og idéer, der er at finde på studieindspilningerne. Den islandske mystik forsvandt, og en okay rockkoncert opstod.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA