x
In Memoirs : Spot Festival, Blackbox, Aarhus

In Memoirs , Spot Festival, Blackbox, Aarhus

In Memoirs : Spot Festival, Blackbox, Aarhus

Anmeldt af Steen Fabrin Michelsen | GAFFA

"Åh nej", sukkede en pige blandt publikum. Den engelske konferencier havde fra scenen netop fortalt, at Morten Filipsen, kunstneren bag In Memoirs, på trods af sin unge alder faktisk har været i branchen i ti år og i sin tid startede i MGP, hvor han opnåede en andenplads med sangen "Du er ik' som de andre pi'r".

Grunden til pigens reaktion var formentlig, at hun ikke mente, at der var nogen grund til at træde mere i det – især ikke efter at Morten Filipsen, blandt andet i radioprogrammet Tværs på P3, har fortalt, hvad den succes, han opnåede i en tidlig alder, har haft af personlige konsekvenser for ham.

Nu er det ikke, fordi Morten Filipsen fornægter sin musikalske fortid, men ikke desto mindre er han, ganske forståeligt, træt af hele tiden at blive mindet om den, for i dag er hans musikalske udtryk unægteligt et helt andet.

Væk er det simple popudtryk, som i stedet er afløst af kompleks indierock à la Bon Iver og Radiohead.

Morten Filipsens musik er forfinet og smuk – ja, man kan måske ligefrem kalde det indiesalmer. Det er, som om de rejser sig og søger mod de højere luftlag. Men efter at have hørt dem live må jeg desværre sige, at de bliver ude i himmelrummet for længe, og når de kommer ned igen, er de forsvundet som dug for solen.

Det var i hvert fald sådan, jeg havde det efter koncerten, hvor der efter kort tid ikke var noget, der havde bidt sig fast.

Jeg kunne ikke rigtigt mærke personen bag den fabelagtige vokal og fornemmede ikke nogen nødvendighed i musikken, som var temmelig forudsigelig. Ofte fulgte den skabelonen, som hedder, at vi bygger et nummer langsomt op, driver det fremad imod et heftigt klimaks for til slut igen at bryde det ned i en stille afslutning.

In Memoirs line-up bestod af to elektriske guitarister, en bassist, der indimellem også pillede lidt ved noget elektronik, og en trommeslager, der i bedste Veto-stil brugte drumpads i sit spil. Morten Filipsen selv spillede indimellem både akustisk og el-guitar. Alle er de fremragende instrumentalister, men jeg savner noget originalitet i deres spil.

Koncerten lagde ud med nummeret "This Is The Sound", og bandet nåede at spille seks sange, hvor de to sidste var "Rome Isn't Gone" og "Hiding Here With Us", som begge er kendte fra In Memoirs MySpace-side.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at jeg anser Morten Filipsen for at være et stort talent. Jeg tror dog ikke helt, at han har fundet sit ideelle udtryk endnu. Men jeg er ikke i tvivl om, at han har kapaciteten til at finde det.

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA