Juncker: Noia Noia

Juncker
Noia Noia

Juncker: Noia Noia

GAFFA

CD / Target Records
Udgivelse D. 28.05.2012
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Christian Juncker har med sine tre foregående album etableret sig som en af de mest talentfulde sangskrivere udi den det danske sprog. Igennem en ferm leg med ordet og dets vendinger har han et nært slægtskab med Peter Sommer og C.V. Jørgensen.

På hans første album i fem år undlader han ikke at fortsætte med at sætte tilværelsen på rim. Og det er bestemt ikke en dans på roser hos Juncker, der anlægger et dystert og misantropisk livssyn. Og det følges musikalsk op med en synthrock i en række sange, der ikke helt formår at lette.

Det er noget af en musikalsk omvæltning, som Juncker har begivet sig ud i sammen med den erfarne producer Henrik Balling. Den næsten smertefulde undertone er på mange måder det naturlige akkompagnement til de mørke sange, men det bliver for mekanisk undervejs.

Men når der kommer tempo i melodierne som i den melankolske Det Er For Sent, så fornemmer man meningen med alvoren, og det er ligefrem underholdende i Så Længe Vi Er Her, der har klare referencer til den klassiske synthrock.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA