x
Kim Wagner: Universe Outside This World

Kim Wagner
Universe Outside This World

Kim Wagner: Universe Outside This World

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 16.04.2012
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Kim Wagner var så klar til at springe i studiet med skuffe-materialet efter sejren i TV2's Voice, at albummet stod på hylderne halvanden måned efter. Men Wagner er også en erfaren sangskriver og musiker, og Universe Outside This World er hans andet soloalbum.

George Michael har haft så stor indflydelse på Kim Wagners musik, at det næsten overskygger hans eget udtryk. Lyt f.eks. til Light Above, som ligger meget tæt på en Michael-ballade. Det er lidt synd. For Wagner er helt åbenbart både en dygtig sangskriver og sanger. Vokalen hører til i en kategori, hvor vi kun har få på den danske popscene, der kan være med. Men Wagner kan ikke fylde Michaels sko, og så skal man hellere designe sine egne.

På tekstsiden har Wagner en let tilgængelig agenda. Albummet er som skrevet til sommeren. Det er glæde, gode beats og lyst udsyn. En vis kliché-forelskelse, bevares, men springer man de obligatoriske fem bonustracks over (covernumre fra tv-udsendelserne), er Universe Outside This World overvejende en positiv oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA