x
Grimes og Austra : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Grimes og Austra , Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Grimes og Austra : Pop Revo, VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Pop Revo er en årligt tilbagevendende Aarhus-festival, som siden 2004 har præsenteret bands og solister "på kanten af den legesyge indie-scene, uden at smide folk af i svinget." Festivalen har tidligere præsenteret navne som The Radio Department, The Whitest Boy Alive, Jens Lekman, Twilight Sad, Frightened Rabbit, Gang Gang Dance, Owen Pallett og mange, mange flere og har ofte leveret musikalske oplevelser på et højt niveau. I år har festivalen efter en årrække på VoxHall også inddraget nabospillestedet Atlas. Med andre ord er der musik på to scener på skift, med sæt på cirka 45 minutter og et kvarter mellem hvert band.

GAFFAs udsendte havde af logistiske årsager ikke mulighed for at anmelde de tre første navne til lørdagens program – Moonface, Hayvanlar Alemi og Lower Dens – så du må her nøjes med anmeldelser af de to sidste navne, som også var de kunstnere, der stod øverst på Pop Revo-plakaten: Grimes og Austra.

Grimes ***

Grimes alias den canadiske sangerinde, sangskriver og elektronikakunstner Claire Boucher var rykket fra Atlas til det noget større VoxHall og udskudt et par timer, da arrangørerne mente, det passede bedre til hendes status som hovednavn, og det var da også en næsten fuld og forventningsfuld sal, der stod klar, da Grimes indtog salen klokken 23.30. Grimes, der for nylig udgav sit meget roste, tredje album "Visions" på det prestigefyldte engelske selskab 4AD (Bon  Iver, The National, Efterklang med flere) gjorde dog sit til at dæmpe forventningerne, da hun indledningsvis beklagede, at hendes loop-pedal var gået i stykker, og at hun ikke kunne love at spille så længe, hun havde planlagt. Hun gik derpå i gang med at trykke på forskellige knapper i sin elektronikpark og forsøgte at loope sin stemme, mens hun så en kende forvirret ud og undskyldte smilende under det karakteristiske halvlange pandehår.

Efter lidt tid kom der dog gang i musikken, hvor et præprogrammeret beat og en ditto synthbas fik sat gang i publikum, mens Grimes begyndte at synge med sin karakteristiske, meget lyse, sfæriske og ganske fine stemme. Hun spillede nogle iørefaldende temaer på keyboard og afviklede diverse effekter, og det lød da udmærket. Så var nummeret – det fængende "Circumambient" fra "Visions" – slut, og seancen beskrevet ovenfor gentog sig. For at citere Bob Hund: "I stället för musik: förvirring." Lidt forfjamsket trykken på knapper, og så gik et nyt, fint nummer i gang. Sådan fik vi fem numre med tilhørende forsøg på loops mellem sangene, inden Grimes efter en halv time erklærede, at nu kunne hun altså ikke spille mere, fordi hendes loop-pedal ikke virkede.

Det var en skam, for når elektronikken virkede, og Grimes sang og spillede, så lød det hele glimrende, og hendes kantede og dansevenlige elektropopsange er også ganske gode. Koncerten på VoxHall kom bare aldrig helt op at køre på grund af de mange tekniske problemer, og derfor endte det ene af Pop Revos hovednavne som noget af en skuffelse. Kom igen!

Austra **** (billedet)

Så blev det tid til aftenens andet hovednavn, ligeledes canadiske Austra, en elektropopgruppe med den karakteristiske sangerinde og keyboardspiller Katie Stelmanis i front. Austra stillede op med fuldt band, nemlig gruppens faste trommeslager Maya Postepski og bassist/keyboardspiller Dorian Wolf samt yderligere en keyboardspiller og to korsangerinder. Oven på den amputerede Grimes-optræden var det en fornøjelse at overvære en koncert, hvor tingene kørte, som de skulle. Bandet lagde en solid bund for Katie Stelmanis meget store og rene, klassisk skolede stemme i front, mens de to korsangerinder leverede flotte backup-vokaler.

Sætlisten bestod primært af numre fra Austras glimrende 2011-debut, "Feel It Break", men der blev også plads til et par helt nye numre, der lagde sig i fin forlængelse af debuten. Med andre ord var der dømt dansevenlig og iørefaldende elektropop med en lidt eftertænksom og mørk undertone, ikke helt ulig eksempelvis svenske The Knife, hvor den meget catchy "Lose It" med sit næsten opera-agtige omkvæd var blandt højdepunkterne. I forhold til albummet var der mere "rigtig" bas ved Pop Revo-koncerten, og det gav musikken en mere organisk fremtoning, hvilket fungerede fint.

Eneste lille minus var, at Katie Stelmanis' ellers så flotte – sine steder Kate Bush-associerende – vokal til tider fremstod en kende skinger, som om der var sat ekstra diskant på fra lydmandens side, ligesom den i passager godt kunne have været mikset en kende længere frem i lydbilledet. Det er dog kun småting ved en fin afslutning på en Pop Revo-festival, som endnu en gang bød på mange gode musikalske oplevelser, men også et par skuffelser. Vi ses i 2013!

Læs anmeldelser fra Pop Revos første dag her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA