x
Fear Factory: The Industrialist

Fear Factory
The Industrialist

Fear Factory: The Industrialist

GAFFA

Album / AFM Records
Udgivelse D. 01.06.2012
Anmeldt af
Keld Rud

Præcis som forgængeren, Mechanize, har Fear Factorys andet udspil, siden forsanger Burton C. Bell og guitarist Dine Cazares igen slog pjalterne sammen, primært for øje at genskabe det efterfølgende ofte imiterede udtryk, der i 1994 betød et gennembrud for bandet med albummet Demanufacture.

Guitarerne leverer som forventet riff, der nærmest lyder som maskingeværsalver synkront serveret sammen med dobbeltstoretrommerne, der slår slag, som var trommemaskinen på akkord. Futuristiske samples og keyboardlyde omkranser det metalliske gods, mens Burton C. Bell skiftevis leverer hæse brøl og svævende melodier med sine spage røst.

Depraved Mind Murder og den punkede Difference Engine er umiddelbart nogle af albummets stærkeste sange. Det lyder dog lidt for meget som om, at bandet imiterer sig selv flere steder på The Industrialist. Desuden er de to afsluttende numre, Religion Is Flawed Because Man Is Flawed og Human Augmentation, ti minutters ligegyldige lydcollager.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA