x
Kool Keith: Loppen, København

Kool Keith, Loppen, København

Kool Keith: Loppen, København

Anmeldt af Simon Mikdal Andersen | GAFFA

Der er ingen, der rocker et elastikpåklistret, falsk skæg som Kut Master Kurt. Med en formidabel indledning til koncerten med den efterhånden legendariske rapper Kool Keith diskede dj'en op med en tour de force gennem nogle af sine og den klassiske hiphops tungere beats. Kut Master Kurt skoler publikum i beat digging og ægte dj-kunst med i rundvisning i både originaler og hiphop-produktioner, der med sikkerhed får ens nakke til at nikke genkendende.

Med en psykedelisk og yderst funky baggrundsvideo samt tilhørende 70'er grooves som intro indtager Kool Keith scenen. Med et meget omfangsrigt og imponerende bagkatalog må man sige, at den notorisk mystiske mc til dato er den eneste, der kan iklæde sig skovmandsskjorte og en hætte af palietter og stadivæk være den sejeste mand i lokalet.

 

Klassisk hiphop på den gode måde

Det er lang tid siden, at Kool Keith hat gæstet Danmark sidst, og det virker, som om han ihærdigt forsøger at rode bod på det – i både negativ og positiv forstand. Det gode er, at han denne aften spiller et bredt udvalg af numre fra sin lange karriere. Der er både lækkerbiskener fra tiden i Ultramagnetic MC's og hans mange soloprojekter som Kool Keith, Dr. Octagon og Black Elvis.

Den kølige Keith overdænger ikke sine beats med overdrevne rim i dobbelttempo, men siger til gengæld mere på én linje end mange andre gør på et helt album. Blandt koncertens mange højdepunkter må "Blue Flowers", "Sex Styles" og "Poppa Large" helt klart fremhæves. Her er Keith helt i sit es. Med sin specielle rimstruktur og karakteristiske flow indfrier rapperen alle forventninger til fulde. Men der leveres heller ikke et show, der overgår dem.

 

Lidt for mange smagsprøver

Et tætpakket Loppen emmer af, at mange af de erfarne hiphoppere har fået udgangstilladelse for at opleve deres idol, og de bliver ikke skuffede. Der er hårde beats og overlegne rim om diverse udgydelser af kropsvæsker. Man kunne dog godt have undværet de mange mellemspil, hvor publikum kun får små bidder af sange, som man i virkeligheden godt ville høre i fuld længde. Det er som at besøge en slikbutik velvidende at man ikke har en krone på lommen.

Man må som koncertpublikum og Kool Keith-fan sige, at forventningerne bliver indfriede, men samtidig erkende, at man ikke er vidne til en optræden, der sprænger forventningsrammerne. Selv ikke med en fornem a cappella freestyle-afslutning. Folk får hvad de kommer efter, og det er godt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA