Cats On Fire: All Blackshirts to Me

Cats On Fire
All Blackshirts to Me

Cats On Fire: All Blackshirts to Me

GAFFA

CD / Soliti
Udgivelse D. 04.06.2012
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Både svenskerne og nordmændene har et godt tag på det danske musikmarked, men hvad med vores nordiske broderfolk finnerne? Leningrad Cowboys, Bomfunk og HiM. Tyndt og ikke ligefrem i den følsomme ende.

Cats On Fire spiller en helt anderledes neddæmpet form for følsom poprock, med folk-orienterede melodier og snirklede, men også fine tekster, ikke mindst om livet som lidt alternativ i de tusind søers land.

Our Old Center Back handler om barndommens minder fra fodboldbanen med blandt andet den fine linje "Art just imitates football". Generelt er der en klædelig og Morrissey'sk skævhed til bandets tekstunivers. A Different Light står også ud for sit guitardrive, der emmer af britisk 90'er-rock a la Gene og The Smiths-kopier, som passer perfekt til frontmand Mattias Björkas vokal.

Flottest er den kokette 1914 And Beyond, der gennemgår de europæiske nationer, elegant og lidt spydigt, som et aktuelt gravskrift over Den Europæiske Union. Meget aparte og overraskende, men leveret flot fra en helt uventet kant af Norden. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA