x
Robyn: Skive Festival, Scene 1

Robyn, Skive Festival, Scene 1

Robyn: Skive Festival, Scene 1

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen | GAFFA

Robyn var et af hovednavnene på dette års udgave af Skive Festival, og efter en medrivende og, hvad bassen angik, øresønderrivende koncert kan man udmærket forstå, hvorfor arrangørerne har valgt at placere hende øverst på plakaten.

Fredagens Skive Festival bar Robyn som spydspids på koncertprogrammet, og publikum stod tæt klokken 22.00, da fire kittelklædte mænd trådte på festivalens store scene. Det viste sig, at mændene udgjorde Robyns stringente backing band, og de begyndte en bas-svælgende intro, der mindede om den eklektiske åbner "Curriculum Vitae" fra Robyns selvbetitlede album fra 2005. Kort tid efter forvandlede introen sig til et back track fra sangen "We Dance to the Beat", fra albummet "Body Talk Pt. 2". Og så skete det, kvinden med det spraglede tøj trådte køligt på scenen, og det eneste, der afslørede hendes menneskelighed var den flig, der mangler på hendes venstre fortand. Hun stod helt stille, og når hun åbnede munden væltede der elektronisk bearbejdede harmonier ud fulgt af robotdans.

Robottemaet fortsatte i "Fembot", der forklarer, at disse også har følelser. Derefter blev det til Savage Skulls & Douster-coveret "Bad Gal". Derpå blev det tid til "Cobrastyle" og enden på den del af koncerten, som undertegnede brød sig mindre om. Der findes nærmest to sider af Robyn, hvor denne del af koncerten repræsenterede den overlegne og til tider selvhævdende side, der koncentrerer sig om hendes stil og coolness. Den bliver tit akkompagneret af meget club'ede instrumentering og nærmest talende vers. Knap så melodisk, men til gengæld med en uovertruffen energi fra den svenske sangerindes side, der danser som gjaldt det livet. Og dansen trak publikum med.

Den anden side

Efter disse indledende øvelser blev det tid til et af Robyns hits i form af "Dancing on My Own" og lige pludselig giver Robyn mening - især live. For det er med sange som denne, at den anden side af Robyn fremstår tydeligst. Sangene om at stå alene på dansegulvet og lade dansen blive flugten fra en bitter virkelighed, gør pludselig, at man som publikum kan blive rørt af at se Robyn danse for livet, fordi man har bevidstheden om, at denne dans på et tidspunkt har gjort ondt, og ligesom Scissor Sisters' klassiker "I Don't Feel Like Dancing", bliver de triste sange samtidig enormt feststemte, fordi publikum såvel som Robyn selv giver fanden i virkeligheden. Og det blev ikke mindre fandenivolsk, da nummeret "Love Kills", med et nærmest 90'er-dance-agtigt keyboard og Röyksopp-coveret "The Girl and the Robot" fortsatte opvisningen indtil Robyn poetisk lidende lagde sig op ad den ene keyboardists podie.

Halvvejs inde i koncerten kom "Indestructible" fra "Body Talk Pt. 3" og her kom publikum for alvor med, og Robyn lod Skives festivalgængere tro, at de var hendes første og mest elskede publikum, med ordene "I'm gonna love you like I've never been hurt before".

Der blev også plads til, hvad der lød som et skud fra boven til provinsen i nummeret "None of Dem", men hvis det nogensinde har været kedeligt at være i Skive, var det ikke fredag aften mellem 22 og 23. Publikum lod dog til at føle sig lidt ramt af strofen "I'm so bored in this town", i hvert fald faldt deres begejstring en smule.

Stærk afslutning

Koncerten sluttede med fire af Robyns stærkeste numre, indledt af "Hang With Me", og igen beviste Robyn, hvorfor hun er blevet så populær, for det hun laver er ægte popmusik, med masser af store og dog så enkle følelser på spil, og endnu en gang er hendes dansende formidling af numrene med til at understrege en særegen, festlig og dog trist stemning, der fortsatte ufortrødent i nummeret "With Every Heartbeat", der fik alle til at hoppe med inden hun forlod scenen.

Det blev til to ekstranumre i form af en, med fuldt overlæg, dissonant og hektisk version af "Be Mine!", der dog forløsende (næsten) rettede ind i omkvæddet. Og sidst, men bestemt ikke mindst fik "Call Your Girlfriend" en tur i manegen, hvor Robyn endte bejlende på knæ for det fremmødte publikum.

Robyn har en særlig evne til at skrive sange, man kan forholde sig til, på en måde, der får smilet frem på lytterens læber også selvom emnet er gravalvorligt. Hendes live-optræden fredag aften på Skive Festival var en direkte forlængelse af denne evne, hvor dans, ansigtsudtryk og flot sangpræstation gav flot helhedsindtryk og en glimrende koncert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA