x
Lydmor: A Pile Of Empty Tapes

Lydmor
A Pile Of Empty Tapes

Lydmor: A Pile Of Empty Tapes

GAFFA

Album / Copenhagen Records
Udgivelse D. 14.06.2012
Anmeldt af
Jesper Buhl

Efter tre rigtig gode numre; det lækkert småondt Sakamoto-inspirerede Young, hviskepop-nummeret Paper Aeroplane og det tungt dystre, el-bas-drevne Couples, er det, som om der går lidt for meget filigran og kitsch i den for Lydmor. Not Even Real får eksempelvis lige lidt for meget electro-hygge-kant, og på Orange bliver det ganske enkelt alt, alt for pastoralt. Jeg kan godt se, at den der "jeg fandt lige et klaver i det her sommerhus, jeg var i"-æstetik har sine kvaliteter, men her, kombineret med den sødmefulde sang, bliver det til en lidt for klæg oplevelse.

Man sidder og ønsker, Lydmor ville være lidt mere strengt opdragende over for sin bunke med blanke bånd og over for os lyttere. Electropop-nummeret Electric Mistress byder på et fint vers, og det poppede omkvæd strøer sakkarin i bægeret med lækker malurt, hvilket står i fin kontrast til den bitre tekst. Alt i alt en god idé.

Hitchhike går der fingerspilsguitar i den, og det hjælper ikke på et ellers potentielt stærkt nummer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA