Icona Pop : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Icona Pop , Roskilde Festival, Pavilion Junior

Icona Pop : Roskilde Festival, Pavilion Junior

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Mandag aften på Roskilde Festival blev musikalsk lukket ned af den svenske elektropopduo Icona Pop, der startede deres koncert med at spørge, om der var nogle svenskere til stede. Det var der – de var vist også i overtal. I hjemlandet har duoen da også haft et par solide hits, og Icona Pop lagde ud med et af disse, titelnummeret til deres debut-ep, "Nights Like This". Icona Pop består af Aino Jawo og Caroline Hjelt, der begge både synger og betjener elektronik, og de var alene på scenen. En del af musikken var tydeligvis preindspillet, men der blev også skruet på en stribe knapper undervejs.

Icona Pop lagde lidt forsigtigt ud på et påfaldende lavt lydniveau, hvilket var synd, da "Nights Like This" er en af deres bedre sange. Der er tale om enkel og meget iørefaldende elektropop med et fiffigt samspil mellem de to piger, der i versene synger en linje hver, inden de bryder ud i unison fællessang i omkvædet.

Endnu et hit fulgte, den ligeledes ganske fængende "Manners", hvor duoen i slutningen indflettede elementer af dubstep, inden sangen gled over i et mere hårdtpumpet, velfungerende, drum'n'bass-influeret nummer. Nu blev der skruet højere op for lyden, og det havde en tydelig indvirkning på det i forvejen lydhøre publikum, der for alvor fik armene over hovedet og gang i bentøjet.

Et par numre senere fik vi gruppens seneste single, "I Love It", med nogle meget catchy, halvrappede vers og et omkvæd, som også meget let klistrer sig til hjernebarken og er meget svært at få vristet af den igen – men det består også blot af linjerne "I don't care – I love it", som publikum havde meget let ved at fange.

Flere af sangene gled over i hinanden, og i det hele taget fremstod Icona Pops optræden lige så meget som et dj-sæt med livesang end som en egentlig koncert. I et nummer forvrængede Caroline Hjelt sin vokal med en effekt, som dog ikke var den ellers allestedsnærværende Auto-Tune, og det gav lidt ekstra liv til sættet, hvor et enkelt såkaldt rigtigt instrument eller to ikke ville have skadet – elektronisk musik eller ej – for at øge variationen og nuancerne.

Kombinationen af elektropop og pigernes diskrete og charmerende svenske accent gav visse associationer til navne som The Knife og Robyn, men dog med færre musikalske detaljer. Til gengæld ejer Icona Pop ligesom kollegerne evnen til at skrue melodiske og hitpotentielle elektropopsange sammen, og da Icona Pops optræden var slut efter kun 30 minutter, var jeg ikke mæt. Heldigvis kommer der et album til efteråret.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA