x
Oneohtrix Point Never : Roskilde Festival, Gloria

Oneohtrix Point Never , Roskilde Festival, Gloria

Oneohtrix Point Never : Roskilde Festival, Gloria

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Før Daniel Lopatin, også kendt som Oneohtrix Point Never, trådte ind på den lille, hyggelige Gloria-scene, blev det annonceret, at han blandt andet ville spille helt nyt materiale. Og når en kunstner af hans kaliber præsenterer nyt materiale, er det altid spændende.

Han lagde dog ud med åbningsnummeret fra hans seneste, fantasiske album Replica, nemlig nummeret Andro, som da også med sine storladne og smukke vokal-klingende synths og næsten helteagtige melodilinje er som skabt til at indlede både en koncert og et album. Publikum var ikke mødt talstærkt frem, måske på grund af det lidt sene spilletidspunkt, men de, der var der, var lydhøre over for amerikanerens på en og samme tid sært formløse og skarpt fokuserede musik.

Oneohtrix Point Never har skabt en form for ambientmusik, som ikke helt lever op til den klassiske definition af genren, som Brian Eno formulerede som "musik, der skal berolige lytteren og give plads til eftertanke". Eksempelvis er skønheden ofte fulgt af foruroligende og nogle gange støjende elementer, og det er, som om musikken ønsker lytterens opmærksomhed frem for at ville indhylle hende i et behageligt tæppe af lyd. På den led taler Oneohtrix Point Never mere til følelserne end til intellektet, når han, som denne tågede nat i en kostald på en mark uden for Roskilde by, loopede, klippede og samplede sig frem til sit unikke musikalske udtryk.

For eksempel den opklippede Nassau, også fra Replica, med sine insisterende, til meningsløshed loopede vokalbidder, eller det smukke, klaverbårne titelnummer fra samme album, som blev nådesløst afløst af et støjinferno, som godt kunne have været åbningsnummeret Nil Admirari fra Brooklynboens forrige album Returnal.

Senere fik vi Sleep Dealer, som vel er det tætteste man kan komme på et Oneohtrix Point Never-hit, men desværre også lidt lydtekniske problemer, som satte sit præg på en ellers fin og dejligt intim koncert. Den slags kan selvfølgelig ske, og det bør i princippet ikke ligge Lopatin til last, men det havde ikke desto mindre en negativ effekt på oplevelsen, og kan man tilgive ham for det, kan man sagtens lægge en ekstra stjerne til koncertens karakter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA