Volbeat: Wacken Open Air, Wacken

Volbeat, Wacken Open Air, Wacken

Volbeat: Wacken Open Air, Wacken

Anmeldt af Daniel Pilgaard | GAFFA

Arkivfoto

Der er ikke gået mange år siden Volbeat spillede foran 75 mennesker på de små danske spillesteder. Men i dag? Danmarks største navn. Én koncert i Europa kan gøre det. Én koncert foran knap 75.000 mennesker. Så mange mennesker, at det var noget nær umuligt at komme tæt på scenen, da det danske verdensnavn gik på, på verdens største metalfestival sent torsdag aften. Endda en aften der skulle vise sig at blive ganske speciel. Man skulle næsten ikke tro, at her var tale om danskere, for Volbeat var uden tvivl på hjemmebane, og sejrede sig gennem en koncert, hvor Michael Poulsens stemme var i absolut topform. Selv om de engelske metalguder fra Saxon spillede et forrygende show på den nærliggende scene lige inden, og gjorde det bestemt fedt, glemte man det efter fem minutter da Volbeat gik på.

Med "Human Instrument" og "Guitar Gangsters and Cadillac Blood" lagde bandet ud med sikre hits, der sikrede sejren fra start. Velspillende og på alle måder et band i topform. Uanfægtet af hvad man nu må mene om Michael Poulsens angivlige højrøvede attitude, så kan man ikke tage fra manden, at han er en perfomer i verdensklasse. Med sit vanlige sort-slikkede hår hængende nede i fjæset sang han med sin karakterisiske stemme røven ud af rockabiliy-bukserne. Selv undertegnedes skeptiske ven – oraklet fra Sydhavnen – måtte fra starten overgive sig og indrømme, at det her, ja, det kunne man sgu ikke pege fingre af!  

Det meste af koncerten var – lidt ærgeligt - koncentreret omkring bandets seneste skive "Beyond Hell/Above Heaven"; som dog ikke har samme styke som de to første skiver, men virkede de numre denne aften? Bestemt. Poulsen og Volbeat var i det store spillehumør, og det smittede af på alt og alle foran scenen. Men specielt "Caroline Leaving" fra debuten havde dog været meget værdsat. Og stod den ellers ikke på sætlisten? Nå, men Volbeat kommer direkte fra deres turné i USA, hvor de har spillet med Iced Earth, hvor frotmand Jon Shaffer har været med på scenen og spille "Pool of Booze", så man håbede naturligvis at han kom ind på scenen. Nu spiller de så ikke på Wacken, så nej? Til gengæld blev det endnu bedre!

GAFFAs læsere kender selvfølgelig til Poulsens fortid i dødsmetalbandet Dominus, og at kærligheden til denne genre ikke er blevet glemt. Så hvad sker der? Jo, Barney fra Napalm Death kom ind og growlede med på et nummer så hele Wackens publikum kogte over, og arme og ben fløj hen over ens hoved da koncerten udviklede sig i et rent wrestling-show i form af crowdsufing. Det er forbudt på Roskilde Festival, det er tilladt på Wacken Festival, og publikummet her benytter sig klart af muligheden. Voldsomt og fedt! 

De to største generationer

Sorte solbriller, tæt på midnat, og et smil, der kun signalerer "rockstar", ja, som I ved, er Hank Sherman fra Mercyful Fate (unødig information) blevet hyret til at spille guitar som erstatning for den nyligt fyrede guitarist Thomas Bredahl. Var man på Sweden Rock Festival i sidste måned, kunne man opleve Michael Poulsen og barndomsidolet Sherman spille "Come To the Sabbath" med King Diamond. Det kunne man ikke i aften. Og så alligevel. For uden den store introduktion stod Michael Denner fra Mercyful Fate (unødig information) pludselig på scenen og spillede med! Sådan! Halvdelen af det legendariske danske band som dannede skole for Metallica, Slayer osv. spillede guitairsoli på deres berømte Flying V-guitarer og fyrede den den af, så enhver fan af hård musik helt naturligt fik tåre i metaløjenene. Fantasisk, og tak for det. 

Koncerten sluttede selvfølgelig af med de forventede ekstranumre der inkluderede coveret af Dusty Springfields "I Only Wanna Be With You" og den hårdtslående "A Warrior's Call". Fedt. Volbeat var uden tvivl nogle af de største helte denne aften i Tyskland, hvis ikke de største. Otte numre fra seneste album er uden tvivl i overkanten, da musikken er ved at være af en kvalitet lidt mere lunken end de tyske øl, men denne aften var det virkeligt noget nær perfekt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA