x
Pato: Danmarks Grimmeste Festival, Århus

Pato, Danmarks Grimmeste Festival, Århus

Pato: Danmarks Grimmeste Festival, Århus

Anmeldt af Sten Kloppenborg | GAFFA

Pato aka Martin Felix Siebenhaar har siden sin solodebut i 2006 været særdeles hørbar i det danske lydbillede og har med en imponerende tæft for at være, hvor det sker, samarbejdet med en lang række musikere og solister i rollen som producer eller sangskriver.

Mange husker nok hans samarbejde med Ane Trolle og i dj-projektet White Pony, imens andre husker ham hængende i en byggekran over publikum som "special guest star" ved Nephews koncert på Roskilde Festival 2010.

I februar 2012 kom den anden soloudgivelse "Ca. lige her" der i modsætning til forgængeren "Music for Early Birds & Nighthawks" er på modersmålet dansk. Under eget navn benyttede han sig af chancen for igen at samle et band, komme frem til scenekanten med sin guitar og fremføre de nye numre på den turne der nu har ført ham til Skovscenen på Danmarks Grimmeste Festival.

Fin start

Siebenhaar startede efter en indledende skål og det han selv kalder nogle "billige tricks" på nummeret  "Vesterbros Måger" der har et lækkert reaggae-feel og i sin tekstmæssige gåtur gennem byen faktisk minder lidt om Gasolins "Se din by fra tårnets top". Derefter fulgte "Ca. lige her" og radiohittet "Gå for det" der havde fået tilføjet en lækker mundharpesolo og nogle potente jungletrommer.

Pato virker meget afslappet på scenen og er i det hele taget virkelig god til at kommunikere med publikum, der efterhånden var mødt talstærkt op i den solrige frugthave. Det virker dog som om at han har rigeligt at gøre med at være både kapelmester, sanger og guitarist, og det er ikke alt hvad han laver på de seks strenge der sidder lige i skabet.

Tung kvartet

Derefter fulgte "Bad Situation" fra debutpladen der fungerede fint med en mere aggressiv og rappende Pato og "Nighthawks" der desværre helt havde mistet sin dovne charme i den udgave der blev afleveret her.

Jeg synes i det hele taget at bandet spillede meget stift og også temmelig utight i mange af numrene, og de reaggae-inspirerede rytmer og basgange kom aldrig rigtig op at gynge og swinge, selvom det utvivlsomt var dygtige musikere, de var på scenen.

Den meget lange og tunge "Junkie" var et godt eksempler på dette, da den endte i et underligt mash-up imellem et reggaenummer og en bluesjam.

Charmerende entertainer med holdninger

"Fladt land" er Siebenshaars kritiske kærlighedserklæring til fædrelandet, og den blev sunget med stort engagement og afbrudt af opfordringer til at købe "Hus forbi", tale pænt til buschaufførerne og i det hele taget være "the better man". Det er okay med mig, men jeg registrerede en del rullende øjne omkring mig.

Det virkede i det hele taget som om det er en tilfreds og glad 30+ vi havde på scenen, og det kan aflæses i kropssprog og charmerende optræden – ikke mindst under det sidste nummer "Hvis du vil ha" der høstede stort bifald. Samme sang indeholder i øvrigt linjen "Vi har råbt og vi har skrålet" der egentlig fint opsummerer den sangmæssige del af Patos optræden, der på trods af charme og stort engagement ikke er hans stærkeste side.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA