x
Mika: The Origin Of Love

Mika
The Origin Of Love

Mika: The Origin Of Love

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 17.09.2012
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Siden Mika første gang roterede her (det var i 2007, og albummet hed Life in Cartoon Motion), har han formået at overraske hver gang, han har sendt nyt materiale ud. The Origin of Love markerer sig som undtagelsen fra den regel.

Kærlighedens oprindelse har bragt Mika til letgenkendelige temaer og tekster uden de samme skæve vinkler og fortællinger, som han ellers excellerer i. Musikalsk har han kastet kærligheden på den elektroniske tidstypiske lyd i samarbejde med bl.a. Pharrell Williams. Uoriginale beats til lige så åndsforladte titler som Overrated, Make You Happy og Celebrate. Tilbage er en altid genkendelig Mika-vokal. I hvert fald når den ikke er druknet i effekter.

Der er ikke en efterfølger til Big Girls, Grace Kelly eller We Are Golden på det nye udspil. Men der er lyse øjeblikke. I Only Love You When I'm Drunk er et typisk småsarkastisk Mika-track, og Step With Me er da meget sjov at høre som en opdatering af NKOTB's Step By Step.

Mika er stadig dygtig, men han har tidligere sat barren så højt, at et album uden originalitetens overraskelser ikke er tilstrækkeligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA