Vildnis: V58, Aarhus

Vildnis, V58, Aarhus

Vildnis: V58, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Mødet med de vidtfavnende mænd i Vildnis blev en meget uformel, hyggelig og til tider lidt rodet forestilling, der strakte sig over to sæt med en pause imellem. Og det var måske meget sundt – for der blev spillet højt. Især i første sæt, hvor den gamle købmandsgård i Vestergade 58 rystede i sin grundvold. Jeg ankom til et tomt lokale, hvor der i den ene ende var stillet op til en aften i musikkens tegn. Det tomme lokale blev dog fyldt en smule op, og vi endte med at være omkring 30 mennesker. Hvor var det synd, at der ikke kom flere, for musikalsk var det en fornøjelig aften. Der var både funk, samba, jazz og rock'n'roll. Ikke alt sammen tog sig lige heldigt ud, men fedt at bandet forsøgte sig med noget utraditionelt.

Malplaceret mundharmonika
Vildnis var omkring tyve minutter forsinket og lagde ud med tre nye sange, som kommer med på gruppens kommende album, der er på gaden først i februar næste år. Og det tyder på, at der på det nye album er lidt mere tryk på end på de to foregående, som efterhånden er henholdsvis ni og syv år gamle. Især åbningsnummeret "Ud af det blå", en bluesagtig sag fungerede fortrinligt. Noget som ikke fungerede – i hvert fald for mig – var at forsanger Morten Nørby konstant skulle forsøge at blæse i sin mundharmonika på nogle tidspunkter i sangene, hvor det for det meste ikke passede ind.

Første sæts største øjeblik indtraf, da bandet satte gang i den meget dansevenlige "Cubana", hvor omkvædet minder slående meget om Søren Kragh Jacobsens "Kender du det". Ikke at det gør noget. Absolut ikke. Blot en iagttagelse. Første sæt blev afsluttet med endnu en ny sang. Et sæt, som var ganske udmærket, men heldigvis kunne vi glæde os til et sæt mere, som blev meget vildere.

Kompetent band
Ingen tvivl om at musikerne er gode. Morten Nørbys vokal ville man ikke lægge mærke til blandt hundrede andre, og det samme med hans guitarspil, men han kan altså skrive nogle sange, som for det meste er lyrisk velfunderede. Noget af det kammer også over i banaliteter, men generelt er barrieren sat højt, og det faktum, at de er dansksprogede gør dem endnu mere personlige. Niels Dahl på bas er et kapitel for sig. Med sixpence, læderbukser og sko af zebraskind virkede han i den grad til at være i stødet og gav alt, hvad han havde i sig på sit instrument.

Rune Funch på guitar er absolut heller ikke ny i branchen, og aftenen igennem medvirkede han med et yderst stabilt guitarspil. Han havde ikke de vilde soloer, men det havde heller ikke passet ind i den, for det meste, balladeprægede musik. Sidst, men ikke mindst har Vildnis på trommer Jesper Elnegaard, der også spiller med så prominente navne som Søren Huss og Povl Dissing. Han lagde en god bund og gjorde det, han skulle.

Variation, variation og "Vidunderlige Irene"
Andet sæt blev som tidligere nævnt vildere end første, og også lidt sjovere. Koncerten igennem var det ikke mange ting, der blev sagt fra scenen. Og det var egentlig lidt ærgerligt. Teksterne er til tider ret skæve, og det kunne være spændende at få et par historier om, hvordan nogle af sangene var kommet til verden. Lidt flere historier, og færre passager på mundharmonikaen. Den eneste gang, hvor mundharmonikaen kom til sin ret, var da bassist Niels Dahl sugede livet tilbage i den i starten af "Vidunderlige Irene", som var hele aftenens smukkeste øjeblik. Den sang er et eksempel på Morten Nørbys tekstskriveri, der her kommer til sin ret.

Vi fik også ren rock'n'roll. "Masser af smøger" blev leveret intenst og med masser af guitar, hvor Rune Funch for første gang gav det, man vil kalde for en solo. Ja, soloen blev faktisk leveret så intenst, at en streng sprang på guitaren, hvilket medførte en ufrivillig pause. Ikke på scenen, men Morten Nørby var nødt til at gribe øjeblikket, mens strengen blev skiftet, og gav os en sang om Lars H.U.G, og tilmed en historie, som der vist ikke rigtigt var nogen, som forstod. Vi fik en fin afslutning med en jazzet udgave af "København By Night", hvorefter Vildnis ikke kunne slippe for et par ekstranumre. De sluttede af med "Solen". En stille afslutning på en koncert, hvor vi var rundt i mange musikalske verdenshjørner.

Engang blev Vildnis kaldt for et kultband i København. Hvis de nu får turneret til næste år med deres nye album – ja, så kunne de godt blive et kultband i hele landet. Jeg kommer i hvert fald næste gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA