x
Deer Bear og Green Pitch: Posten, Odense

Deer Bear og Green Pitch, Posten, Odense

Deer Bear og Green Pitch: Posten, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Der er et helt særligt tidspunkt på året, hvor september møder oktober, og hvor efteråret maler med ubarmhjertigt smukke træer mod klar lyseblå himmel. Dette tidspunkt hedder i visse kredse oktember, og ligesom samme tid sidste år er et par bands fra pladeselskabet PonyRec rendt på tour.

I år er det igen århusianske Deer Bear, som denne gang har slået følgeskab med københavner-gruppen Green Pitch. Deer Bear må siges at være størst af de to, og hvor Green Pitch kan være fabelagtige på plade, er det Deer Bear, som er stærkest live.

Grønne Toner
Først på scenen har vi Green Pitch, frontet af kvindelige Rex Garfield på skrøbelig vokal. Hendes mandlige partner styrer guitaren. En cellist og en percussionist bakker kyndigt op om forholdsvis simple kompositioner, men somme tider (og måske lidt for ofte) ser de bare til. Samlet set er Green Pitch smukt og et harmonisk ensemble, og en rigtig god oplevelse. 

Bandet rammer generelt kummen, selvom enkelte falske toner sniger sig ind i den nøgne lyd. Jeg må også indrømme, at jeg finder dem rigeligt forudsigelige hen over omkvæd. Det bliver så afdæmpet, at man næsten er bange for at klappe bagefter; de høje, barbariske smæld ville være så blasfemiske som en pose knitrende Piratos til en begravelse. Garfield takker flere gange, fordi vi er stille og lytter. Som i: "Bliv venligst ved med det". Så er der ligesom lagt en overlægger på hvor begejstrede, vi kan tillade os at blive.

Lille lejrbål
Trods engelske tekster er Green Pitch umiskendeligt nordisk. Jeg vil skyde på, at nogen har lyttet til Joni Mitchell, og at de fleste melodier er blevet til mellem Garfield og den guitarsvingende fader til hendes tvillinger. Men vi er tre, fire, fem numre inde, og jeg står og savner en ørehænger, som får folk op på tæerne. Jeg længes efter et vræl, et skrig, eller bare lidt løftet vokal fra Garfield, som er bandets kreative centrum denne aften. Men vokalen forbliver i halsen og i nogenlunde samme register, og det bliver lige putte godnat-agtigt nok med lommefilosofiske betragtninger over hverdagen, så de helt store hurraråb udebliver. De små, men vigtige glæder kommer overraskende nok fra cello og percussion/keys, når det ellers lå i kortene, at vokalen skulle klokke de seriøse kegler for københavnerne. 4 stjerner.

Bamsehjort
Manner, hvor er det typisk Odense. Hvad laver byens borgere i oktember? Her er et godt bud: De går glip af det bedste. Heldigvis er Lars og Anne lige så fløjtende ligeglade som sidst, hvor de spillede for en flok af samme størrelse. Til gengæld har de mere overskud og er endnu varmere end sidst. Første nummer er den velvalgte Sunrise, et af bandets stærkeste numre. Deer Bear er en mand mere på scenen, og i godt humør; Anne har en tyk mave, og Lars joker med at barnet skal hedde Roadie. Fordi de mangler en. Deer Bear er gode, men virkeligt gode, når de slipper lidt af vildskaben løs. Og det gør de i aften.

Flere nye numre
Deer Bear har udgivet en enkelt plade og en ep, men er tydeligvis på vej med mere. Noget indspilles i den kommende uge, og vi udsættes gladeligt for tre nye numre. Det lover godt for fremtiden, om end i den dystre ende, som ingen xylofon kan hive op fra mørket. Heldigvis! Der blev bedt om feedback, så her kommer lidt: Jeg ville være vild med lidt kantet tamburin på All Shut & Dark, så skal I nok få den moshpit (og forhåbenligt noget radiotid!) Men jeg bliver aldrig nogensinde vild med Full of It. Til gengæld mindes jeg at især Birth & Death are Sisters og The Other Side er blevet så uhyggeligt tight siden sidst, at det er svært at stikke et stykke cigaretpapir ind imellem. Det er bare fint.

Dejligt, melankolsk, stærkt billedsprog og lige en tand mere af det vilde i de nye numre placerer Deer Bear sikkert i skabet på en god 5'er.

Deer Bear og Green Pitch spiller i Aarhus 11/10, i Aalborg 12/10, og i København 13/10. Billetter kan købes via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA