x
Ketil Bjørnstad: Vinding's Music / Songs From The Alder Thicket

Ketil Bjørnstad
Vinding's Music / Songs From The Alder Thicket

Ketil Bjørnstad: Vinding's Music / Songs From The Alder Thicket

GAFFA

2 x CD / ECM Records
Udgivelse D. 17.10.2012
Anmeldt af
Ivan Rod

Ketil Bjørnstad er både en fremragende pianist og forfatter. Det er formodentlig hans interesse for både musik og litteratur, der gjorde, at han over en årrække fra 2004 til 2009 udgav tre sammenhængende romaner om en ung pianist, Aksel Vinding, og dennes årelange kamp for 1) at forstå og tilegne sig musikken og 2) at komme overens med sig selv og sin forståelse af den transformation, som gjorde inspiration til ny kunst.

Forfatteren Ketil Bjørnstad var selv, da han skrev romanerne, optaget af inspirationskilder. Og det er nogle af disse – hans egne og romanfigurens – der udgør én af de to cd'er på dette dobbeltalbum. Cd #2 rummer således inspirationskilder i form af klassiske stykker for klaver og orkester – stykker af komponisterne Mozart, Debussy, Rachmaninov, Chopin, Ravel, Beethoven og Barber. Stykkerne spilles på albummet ikke af Bjørnstad selv, men af Christian Eggen, Gunilla Süssmann eller Jie Zhang foruden af det norske radioorkester, dirigeret af Christian Eggen.

Cd #1 er til gengæld Ketil Bjørnstads egne soloimprovisationer på klaver. Improvisationer, som helt givet har hentet inspiration i de klassiske klaverstykker, men som ikke desto mindre må genrebetegnes som en ny, selvberoende form for melankolsk improjazz.

Helheden er et fremragende akkompagnement til romantrilogien.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA