Saybia: The Second You Sleep: Koncerthuset, København

Saybia: The Second You Sleep, Koncerthuset, København

Saybia: The Second You Sleep: Koncerthuset, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

For andet år i træk prøver DR's koncertsal kræfter med "P3 Sessions" der hylder de største, danske album. Sidste år var det Kashmirs "The Good Life". Lørdag aften fremførte Saybia deres debutalbum "The Second You Sleep" foran en udsolgt og meget begejstret koncertsal. Albummet blev spillet fra start til slut som man kender det, og fire ekstranumre fra "These Are The Days" fra 2004 og et enkelt nummer fra "Eyes On The Highway" fra 2007 blev det også til.

 

Dagligstuestemning og fællessang

"Seven Demons" og "Fool's Corner" er de første numre. Begge er solide skæringer, der viser hvorfor Saybia kom på alles læber såvel som pladespillere tilbage i 2002. Scenen er dækket med tæpper, som højst sandsynligt er de samme, bandet turnerede rundt med for ti år siden. De fem musikere Søren Huss, Jeppe Langebek Knudsen, Palle Sørensen, Sebastian Sandstrøm og Jess Jensen står omgivet af store, nøgne lyspærer sat på stænger. Det giver en lækker, intim dagligstuestemning, trods koncertsalens betragtelige størrelse.

Efter førnævnte numre udbryder Huss: "Sidder I og synger med dernede? For så får I frit løb nu", hvorefter "The Second You Sleep" fylder salen. Der bliver vugget, klappet og sunget med. Man kan mærke og høre at Saybia er blevet ti år ældre – på den gode måde. Søren Huss har fået mere kant i stemmen, og arrangementerne er ikke præcis de samme som man hører dem på pladen, hvilket er forfriskende.

 

En lille smutter

Huss fortæller at bandet ikke har spillet "Snake-Tongued Beast" i ti år – og det kan desværre også høres. Den mere rockede fjerde skæring var ikke en favorit for ti år siden og er det heller ikke i dag. Sørens stemme drukner, og det er tydeligt at han bare fungerer bedre på de mere stille, skrøbelige numre frem for denne mere baldrede sang. Stemmen er ikke helt rigtig, og det virker ikke, som om bandet "føler" sangen rigtigt.

 

Oprejsning!

"Joy" og "Still Falling" bliver spillet, og bandet får revival. Lyrikken sammen med Sørens sjælfulde stemme er her i højsædet og giver momentvis gåsehud. Og Sebastian Sandstrøms eminente guitarsolo på "Joy" er lige så god som forventet, hvilket også kaster en ordentlig klapsalve af sig.

Efter den sidste akkord i "Still Falling" er faldet, udbryder Søren Huss: "Vi er så glade for overhovedet at komme i betragtning til det her, og virkelig overraskede over hvor hurtige I har været på tasterne til at købe billet. For det gør jo faktisk en forskel, om der sidder nogen herinde. Vi blev forundrede og glade, så tusind tak for det". Der bliver råbt "i lige måde!" fra salen, og stemningen stiger en tand.

 

Højdepunktet

Da hittet "The Day After Tomorrow" sættes i gang, når stemningen atter nye højder. Med ét befinder jeg mig tilbage på pigeværelset anno 2002, med den nye plade med det dér nye rockband, på anlægget. Her kommer de fem stjerner virkelig til sin ret, hvilket også ses hos en meget entusiastisk herre to rækker nede. En plus-tredive-fyr der er teenager igen, med lyserøde kinder, et kæmpe smil og en sindssyg, rokkende venstrefod.

Det smitter, og som mange af de andre fans i salen kan man ikke andet end at synge med – bare en lille smule. Igen må Sandstrøm nævnes – han kan bare det med guitarsoloer. Alle kommer op af sæderne og klapper i takt til guitarstrengene, der bliver vredet på den lækreste måde – og den ydmyge reaktion fra bandet er tæt på rørende. Det er et af højdepunkterne ved et arrangement som dette. Det er dedikerede fans der kommer, og bandet i centrum tager godt hånd om tilskueren.

 

Godt nyt til Saybia-fans

Mellem "In Spite Of" og "Empty Stairs" bliver der råbt "vi glæder os til et nyt album!" fra salen. Hertil proklamerer Søren Huss, at "vi har ikke på noget tidspunkt været stoppet som band, og det her er ikke en afskedskoncert. Der var nogle år hvor vi lige skulle væk fra hinanden, men når vi får lyst til det kommer der en plade, og så vil vi meget gerne komme og spille den". Denne information er kærkommen, og der bliver piftet og hujet.

 

At lakke mod enden med stil

Aftenens tiende nummer, "Miracle In July", bliver eksekveret på smukkeste vis. Her skal harmonierne nævnes – Huss og Jess på keys' stemmer klinger ualmindeligt godt sammen og løfter sangen en tak. Man bliver virkelig mindet om hvorfor Saybia fik så stort et gennembrud som de gjorde for ti år siden. 11. og sidste nummer er den tunge og lidt dystre "The One For You", der bliver introduceret som "lyden af et knust mandehjerte".

Der er et lille irritationsmoment i form af en brummende forstærker, der i de stille passager virker som om den larmer mere end den nok egentlig gør. Men så snart omkvædet kommer, og Huss' kraftfulde stemme får frie tøjler, glemmer man alt om den dumme brummetone. Det er virkelig imponerende hvad den mand kan gøre med sin stemme, og der er et vådt øje eller to at spotte. En stående ovation kommer endnu en gang i hus, og man kan mærke desperationen hos publikum – det må ikke slutte. Efter exit og et par minutters suspense, entrerer bandet scenen igen, til stor begejstring.

 

Lidt blandet godt

Fire ekstranumre skal det blive til. Første sang på menuen er "A Way Out" fra "Eyes On The Highway". Det er et fint sangvalg, da det storladne og emotionelle islæt står i god tråd med resten af aftenen. Der bliver leget med lyset, der går fra buldrende mørke til blå blink, hvilket forstærker helhedsoplevelsen.

De sidste tre numre er fra "These Are The Days"-pladen. Der går en djævel i publikum da der bliver dæmmet op for "Brilliant Sky". En mere happy-go-lucky-sang, der er et dejligt afbræk fra de melankolske rocksange. Et kig rundt i salen viser også smilende ansigter over hele linjen. "Bend The Rules" følger trop, og man bliver mindet om denne lille perle af en sang, hvor gåsehud igen er at spotte når Huss skråler: "we took everything for granted".

Aftenens 15. og sidste nummer bliver introduceret med et "ja, vi spiller "I Surrender" – der er ikke nogen pæn måde at sige det på, andet end at det fandeme har været en super aften, tak fordi I kom". "I Surrender" går i gang, og alle blandt publikum overgiver sig fuldstændig.

 

Koncerten lørdag aften var udsolgt, og der er derfor ekstrakoncert med Saybia søndag den 21. oktober kl. 20.00 i DR Byens koncerthus. Læs mere og køb billetter via GAFFA Live.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA