Diverse kunstnere: Music is Love - A Singer-Songwriter's Tribute to the Music of CSN&Y

Diverse kunstnere
Music is Love - A Singer-Songwriter's Tribute to the Music of CSN&Y

Diverse kunstnere: Music is Love - A Singer-Songwriter's Tribute to the Music of CSN&Y

GAFFA

CD / Hemifran
Udgivelse D. 30.10.2012
Anmeldt af
Espen Strunk

Mens Crosby, Stills & Nash netop har taget endnu en tur på landevejen med deres kært skattede sangkatalog, kommer her en ekstensiv hyldestplade, hvor fortrinsvis mindre kendte kunstnere fortolker sange fra både supertrioen og den lejlighedsvise fjerdemand Neil Youngs respektive bagkataloger. 

Blandt de enkelte kendinge på albummet er Judy Collins, der som Stephen Stills' kæreste ved indgangen til halvfjerdserne inspirerede nogle af de uforglemmelige lyriske ballader på trioens selvbetitlede debutalbum fra 1969. Her fortolker hun med held - men naturligvis fuldstændig ferskt - Helplessly Hoping, mens vi fra Mary Lee's Corvette får en fin Tracks in the Dust og The Cardinals' Neal Casal trakterer med en overbevisende Hey You (Looking at the Moon).

Så vellykkede er langtfra alle dobbeltalbummets 27 fortolkninger, men skal man fremhæve højdepunkterne rager Ron LaSalles sjælfulde læsning af Buffalo Springfields For What It's Worth også op, mens Steve Wynns tilstræbt eksperimenterende take på Crosbys i sin tid så kontroversielle Triad er noget mindre vellykket.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA