Scott Walker: Bish Bosch

Scott Walker
Bish Bosch

Scott Walker: Bish Bosch

GAFFA

CD / Playground Music
Udgivelse D. 03.12.2012
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Noel Scott Engel bedre kendt som Scott Walker har haft en af rockhistoriens mest bemærkelsesværdige karrierer. Hans musikalske rejse er gået fra at være feteret popikon med The Walker Brothers i midt-tresserne, for senere at springe ud som vaskægte crooner med hang til Jacques Brel og til i karrierens efterår at ende som eksperimenterende avantgarde-kunstner, som ingen rigtig ved noget om. Med andre ord, Scott Walker er gjort af det stof, som skaber en ægte kultfigur.  

Bish Bosch er kun Walkers fjerde udspil på næsten 30 år. Titlen refererer til den hollandske maler Hieronymus Bosch og persongalleriet, som går glimtvis gennem teksterne, er yderst spraglet. En psykiater ville her komme til kort, hvis de skulle tydes. Faktum er dog, at en sang om den rumænske diktator Nicolae Ceausescu er blevet skabt grundet sangerens fascination af diktatorer. Det er blevet til den uhyggelige slutsang The Day The "Conducator" Died (An Xmas Song), som kun er akkompagneret af stillestående guitaranslag, julebjælder og Walkers sagte croon.

Atter en gang tester Walker lytteren til det yderste med et album, der ligger i naturlig forlængelse af det forrige udspil The Drift. See You Don't Bump His Head åbner med et alarmerende trommebeat, hvor der synges hysterisk ind over for til slut at bryde lydbilledet med et riffhuggende guitarattack. Starten af Corps De Blah består kun af Walkers skønsang, hvor der kort efter sættes ind med en samplet og skælvende rytmebund for igen at lade vokalen tage over. "Pain is not alone" synger Walker insisterende på Phrasing, som er en ren fornøjelse at lytte på med dens blanding af hårdtslående avantgarde og løssluppen samba-legestue.

Den 20 minutter lange SDSS1416+13B (Zercon, A Flagpole Sitter) er som et langt mareridt, som hele tiden skifter mellem total stilhed og faretruende udslag på grænsen til det psykotiske. Den opretteragtige Dimple fortsætter den musikalske rejse ind i mørket, hvor små drys af danske sanggloser er det mest humane, man kan klamre sig til. Scott Walker giver på Bish Bosch en lektion i ekstremer, hvor han ikke går på kompromis med sit udtryk. Midt i al det utilpassede findes der en genial form for musikalitet, som føles sært dragende. Forvent det uventede, når mørkets Sinatra smelter himmel og helvede sammen. Det er ikke for sarte sjæle.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA