x
Jørgen de Mylius: Tak for al musikken

Jørgen de Mylius
Tak for al musikken

Jørgen de Mylius: Tak for al musikken

GAFFA

Bog / Nyt Nordisk Forlag
Udgivelse D. 29.11.2012
Anmeldt af
Espen Strunk

Den måtte jo komme, bogen om og af Jørgen de Mylius. Den evigt entusiastiske radio-og tv-vært og Melodi Grand Prix-dynamo, som unægtelig fremstår som noget nær indbegrebet af good clean family entertainment – men som ikke desto mindre faktisk var ude i ganske rebelsk ærinde, da han i sin tid insisterede på at få navne som The Beatles og The Rolling Stones ud til til de danske radiolyttere.

I en tid, hvor man var henvist til legendariske Radio Luxembourg, hvis man ville høre den knitrende lyd af et kulturelt opbrud derude i Europa og – ikke mindst – på den anden side af Atlanten. Vores allesammens Mylle, med andre ord: en mand, som sjældent har taget musikken for andet end underholdning – men som til gengæld har taget den ganske alvorligt som sådan gennem alle årene.

Det er da heller ikke nogen udpræget overraskelse, at "Tak for al musikken" – Mylle i hvid skjorte og tandpastasmil på omslaget – er klinisk renset for ethvert tilløb til både sex og drugs, om end hovedpersonen ganske vist har lavet børn gennem det meste af forløbet.

Hyggeligt og familievenligt 

Tilbage står så rock'n'roll – eller bare popmusik – præsenteret i den hyggelige og familievenlige form, som Mylius har gjort til sin egen gennem den altså nu halvtreds år lange karriere. Så gemytligt, at man seriøst tvivler på at Mylius nogensinde for alvor kan have provokeret nogen.

Selv dengang, han i en meget ung alder skulle overbevise diverse stivstikkere på DR om at det hersens beatmusik ikke bare var en fordummende døgnflue eller ligefrem en malign svulst i den sagesløse ungdoms bryst, men derimod en kulturel udtryksform, som fortjente dækning af selve Statsradiofonien.

"Tak for al musikken" er holdt i en uhøjtidelig prosa, og modsat hvad man måske kunne have frygtet overdoserer Mylle faktisk ikke favorit-adjektiver som "skøn" her. Og når hovedpersonen dvæler ved glæden ved sine børn og sine cykelture med dem – ja, så er det sgu egentlig bare rigtig sympatisk.

Mylles valg

Skal man partout være ubehagelig kan man anføre, at "Tak for al musikken" bærer vidnesbyrd om en mand, der gennem et helt liv ved musikken konsekvent har navigeret uden om den musik, hvor det for alvor brændte på eller gjorde ondt; hvor der for alvor var "blod på sporene", som Dylan siger.

Her er ingen Vietnamkrig – eller kulturhistorisk perspektivering whatsoever – og branchens menneskelige forlis-fortællinger er gemt pænt af vejen, ligesom vægten på kunstnere som Cliff Richard og Olivia Newton-John fortæller om en forkærlighed for poppens mere "ufarlige" navne". Et afsnit om det københavnske spillested Daddy's Dance Hall uden et eneste ord om Patti Smith eller Sex Pistols siger ligesom det hele.

Til gengæld får vi så en masse små anekdoter, som ikke mindst tegner et billede af en uskyldsren tid i underholdningsbranchen. Og når alt kommer til alt er det jo Mylles valg, for det er Mylles bog. I meget høj grad, oven i købet. Hold af det eller lad være.

Jørgen de Mylius: Tak for al musikken. 391 sider, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Forord af Cliff Richard. Vejledende pris 349,95 kroner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA