x
Jacob Eriksen & Koldstart: Antarctica

Jacob Eriksen & Koldstart
Antarctica

Jacob Eriksen & Koldstart: Antarctica

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 01.03.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

I kraft af sprogområdets størrelse kan man faktisk forunderes over, hvor ofte de egentlig dukker op herhjemme: modne mænd med eksistentielle ligtorne af den ene eller anden slags og en ubændig trang til at artikulere erfaringerne i sang på modersmålet.

Jacob Eriksen har en fortid i bandet Shirtsville og gik om bord i de modne kærlighedssange i eget navn på den dejligt betitlede Populær mekanik fra 2009.

Kærlighed og brud er da også – naturligvis – et centralt tema på Antarctica, hvor vi svæver et sted mellem TV-2, Olesen-Olesen og Love Shop – og så har man vist ikke sagt for meget.

Der er adskillige fine linjer ("Det var 1000 violiner / det var verden versus os") i de intelligente tekster, og fred så være med at hverken vokal, melodier eller musikalsk udførelse er uafrystelige som sådan.

For selvom Eriksen ikke helt besidder en Olesens eminente sproglige fornemmelse og elegance er Antarctica faktisk en udmærket oplevelse – mens vi venter på De Efterladtes kommende album.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA