
Backseat
Seasoned & Served
Backseat: Seasoned & Served
GAFFA
Album / Handcrafted Music
Udgivelse D. 14.01.2013
Anmeldt af
Espen Strunk
"Nothing is as dumb as a man who can't understand his call", synger Ivan Pedersen på seneste udspil fra Backseat – bandet, som siden 1992 har begavet danske lyttere med professionelt udført og driftsikker rock'n'roll, som hverken er grænseoverskridende god eller dårlig.
Jo, Pedersen, Jacobsen og Solberg kender deres kald - og bestemt også deres udtryk og virkemidler. Det er sikre musikere, og Pedersen er som bekendt en udmærket sanger. Men, men, men: selve materialet er så middelmådigt, sangene så forglemmelige, at meget lidt hænger ved efter gennemlytning af Seasoned & Serveds 11 nye sange. Lige så smagfuldt som coveret er, og uanset hvad titel og pladeselskabsnavn antyder – tja, lige så lidt kan såvel teksterne som musikken her bringe denne anmelders pis i kog.