
Kaspar Vig
Ærlige Løgne
Kaspar Vig: Ærlige Løgne
GAFFA
Album / Zewski Music
Udgivelse D. 07.01.2013
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen
Det fremstår ikke helt klart, hvor albumdebutanten Kasper Vig er på vej hen på albummet Ærlige Løgne. Sammen med musikeren og produceren Gustaf Ljunggren har han frembragt et velspillet og pænt gennemsnitsprodukt, der savner musikalsk personlighed. Men det er kompositionerne ikke stærke nok til.
Kasper Vig spiller op ad en dansk singer-songwriter-tradition, og han har da også en del på hjerte. Det handler blandt andet om fremmedgørelse og livets eksistentielle spørgsmål, men ordene falder både lidt fladt og firkantet hos Kaspar Vig, og sammenholdt med den noget interimistiske produktion får Ærlige Løgne aldrig rigtigt foldet sig ud. Så er det faktisk mere opløftende i den melankolske kærlighedssang Det Varer Sikkert Længe, hvor han kun akkompagneres af et piano.
Ærlige Løgne er så bestemt en række ærlige hudfletninger af Kaspar Vigs indre uro, men sangene mangler den rette doserede distance, der eksempelvis gør en Søren Huss til en ferm sangskriver. Men her er lang vej for Kaspar Vig.