x

October Dance
7 Moon

October Dance: 7 Moon

GAFFA

Demo-cd /
Udgivelse D. 03.02.2013
Anmeldt af
Hansen

Der er altid plads til endnu et 80'er-inspireret synthpop-band. October Dance arbejder ud over selve musikken også meget på at indarbejde hele billedæstetikken fra dengang, Amiga var kongen. Når hele ens referenceområde er så smalt, er der nogle åbenlyse fælder, man kan falde i. Bandet undgår den værste, og kan rent faktisk skrive sange. Til gengæld er det nogle ret grimme lyde, de har fundet frem i deres søgen efter at lyde som dengang. Og det giver et lag af ironi, der virkelig ikke klæder dem.

Sangene ville stå meget stærkere, hvis der ikke var sjove Linn-drums eller skingre Korg-synths meget højt i mikset. Bands som Trust og Grimes viser, at man sagtens kan lyde rigtig godt og stadig bevare sin 80'er-coolness. Vokalen redder det hjem, og specielt på hittet Houses Falling fungerer den overbevisende. Det nummer er præcis 12 gange bedre end de tre øvrige på demoen. Hvis bandet beslutter sig for at stå helt frem med det, kan det blive rigtig godt, det her, men det kræver, at de dropper det ironiske mellemlag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA